Satellit

Disambig bordered fade.svgDenne artikel omhandler rumfart. For Melodi Grand Prix-vinderen 2010, se Satellite.

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer. Normalt forstås "satellit" dog primært som et ubemandet fartøj i kredsløb om Jorden. Eksempelvis vejrsatellitter, kommunikationssatellitter, astronomisatellitter og spionsatellitter.

Kommunikationssatellitter kredser oftest i den geostationære bane i cirka 36.000 kilometers højde, således at de befinder sig i samme position set fra jorden.

Området 400-1.000 kilometer kaldes lav jordbane og foretrækkes af rumstationer (som ISS) og almindelige satellitter, fordi det ligger lige oven for atmosfæren, men under Van Allen-bælterne, og er nemmest at nå med raketter.[1] Spionsatellitter vil sædvanligvis også befinde sig i lave baner, for eksempel kredser de amerikanske optiske KH-11-satellitter i 380-860 kilometers højde og Lacrosse radar-satellitterne i 650 kilometers højde.[kilde mangler][2][3]

Kommunikationssatellitter er blevet stadig vigtigere elementer i nutidens globale kommunikation. Globale nyhedsstrømme, internetkommunikation og GPS-tracking er blot nogle få eksempler, som i dag er bredt tilgængelige, og som er totalt afhængige af disse kommunikations- og navigationssatellitter.

Det punkt i en satellits kredsløb, hvor den er længst fra Jorden kaldes Apogæum, mens Perigæum er det punkt i en satellits kredsløb, hvor den er tættest på Jorden.

Se også

Kilder/referencer

  1. ^ "Hvem ejer lav jordbane?" René Fléron. Ingeniøren, 4. sep 2019
  2. ^ Thomas A.E. Andersen, "USA er ved at løbe tør for spionsatellitter", Ingeniøren, nr. 31, 4. august 2006.
  3. ^ Lidt om satellitbaner Ingeniøren

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Skylab and Earth Limb - GPN-2000-001055.jpg
An overhead view of the Skylab Orbital Workshop in Earth orbit as photographed from the Skylab 4 Command and Service Modules (CSM) during the final fly-around by the CSM before returning home.

During launch on May 14, 1973, 63 seconds into flight, the micrometeor shield on the Orbital Workshop (OWS) experienced a failure that caused it to be caught up in the supersonic air flow during ascent. This ripped the shield from the OWS and damaged the tie-downs that secured one of the solar array systems.

Complete loss of one of the solar arrays happened at 593 seconds when the exhaust plume from the S-II's separation rockets impacted the partially deployed solar array system. Without the micrometeoroid shield that was to protect against solar heating as well, temperatures inside the OWS rose to 126°F.

The rectangular gold "parasol" over the main body of the station was designed to replace the missing micrometeoroid shield, to protect the workshop against solar heating. The replacement solar shield was deployed by the Skylab I crew.