Sargon
Sargon (egentlig Sharrukîn, ca. 2.334 f.Kr.-2.279 f.Kr.) var konge af Akkad og Sumer i oldtidens Mesopotamien i det nuværende Irak.
Sargon er en af de mest karismatiske og bedst huskede herskere i den tidlige historiske periode i Nærorienten. Hans tørst efter erobringer gjorde ham til hersker over de rige bystater i Mesopotamien og nogle af de mange småstater i Syrien. Hans rige Akkade- eller Agadeimperiet strakte sig fra Middelhavet i nordvest til den Persiske Bugt i syd. En senere tradition gør ham også til erobrer af Bahrain og Oman.
Sargons liv & virke
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Navnet Sargon stammer fra Bibelen og det er den form, som bliver anvendt i dag. Hans navn på akkadisk var Sharrum-kin ܫܪܘܟܢ, . Det betyder den sande eller legitime konge. Det kan tolkes, som at han var tronraner.
Sargons oprindelse
Der er mange historier om Sargons oprindelse; en af dem handler om hans tur ned ad Eufrat-floden i en kurv (som Moses på Nilen). Han blev reddet og blev gartner og til sidst konge af Akkad.
Historikerne er enige om, at han ikke var af fornem slægt. Den sumeriske kongerække benævner hans fader som daddel-bonde. Teorien om at han var tronraner holder sikkert stik.
Han blev i 2.334 f.Kr. konge af Akkad, en by som han er kendt for at have grundlagt. Ved sin tronbestigelse blev han ikke kun grundlægger af et imperium, men også af Akkade-dynasti.
Sargons erobringer
Sargon forenede Akkad og Sumer og erobrede de mange selvstændige og rige bystater inden for de respektive områder. Han besejrede Uruk og tilfangetog byens konge, Lugalzagesi.
Store dele af de vestlige og sydlige iranske kongedømmer faldt for Sargons mægtige hære. Hans besiddelse af mægtige byer som Umma, Ur og Lagash gav ham adgang til store ressourcer. Handelen med Indus-civilisationen og Bahrain og Oman (oldtidens Dilmun og Makan) bidrog kraftigt til hans prestige i samtiden og i eftertiden.
I 2.279 f.Kr. døde Sargon på toppen af sin magt. Han blev fulgt af sønnen Rimush.
Sargon i eftertiden
I eftertiden er Sargon husket som en stor og mægtig hersker. Hans erobringer og imperiet var for evigt et eksempel til efterfølgelse for de mange erobrerkonger i Nærorientens kerne. Det er ikke for ingenting, at han er husket som Sargon den Store.
Sargons familie
Sargon var gift med Tashlultum
1: Rimush (2.278-2.270 f.Kr.), konge af Akkad
2: Manishtushu (2.269-2.255 f.Kr.), konge af Akkad
3: Enheduanna, ypperstepræstinde af Ur
Referencer
- ^ M. E. L. Mallowan, The Bronze Head of the Akkadian Period from Nineveh, Iraq Vol. 3, No. 1 (1936), 104-110
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (august 2014) (Lær, hvordan og hvornår man skal fjerne denne skabelon besked) |
|
Medier brugt på denne side
Bronze head of a king of the Old Akkadian dynasty, most likely representing either Naram-Sin or Sargon of Akkad. Unearthed in Nineveh (now in Iraq). In the National Museum of Iraq, Baghdad. Height 30.5 cm.
M. E. L. Mallowan, "The Bronze Head of the Akkadian Period From Nineveh", Iraq / Volume 3 / Issue 01 / The British Institute for the Study of Iraq, Spring 1936, 104–110.
- "The life-size bronze head illustrated on Plates V–VII was found by Dr. R. Campbell Thompson and Mr. R. W. Hamilton at Quyunjiq in 1931 (during the excavations at Nineveh on behalf of the British Museum which were financed by Sir Charles Hyde, Bt.) and published in A.A.A., vol. XIX, pl. L. Since that time, however, the corroded surface of the metal has been cleaned, and the head appears once more in its pristine beauty. The metal has not yet been analysed, but it would appear to be bronze, and the head to have been cast, certain details having doubtless been worked out with a chisel. On grounds of style the workmanship may be assigned to the Akkadian period, and may be dated approximately to the twenty-sixth century B.C."