Sankthans

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Sankt Hans. (Se også artikler, som begynder med Sankt Hans)
Dansk sankthansbål med den traditionelle heks på bålet.
Norsk sankthansbål i Kalsund i Austevoll.

Højtiden sankthans har navn efter Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted et halvt år før Jesu fødsel Lukasevangeliet 1.13 [1] og er sat til den 24. juni. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så sankthansaften fejres den 23. juni, ligesom juleaften fejres dagen før juledag.

Dagen fejres også i andre europæiske lande som England, Irland, Tyskland, Spanien, Polen, Rusland og Frankrig, men mest i Norden og de baltiske lande,[kilde mangler] hvor de lyse nætter giver de optimale betingelser.

Sankthans som hedensk og kristen fest

Sankthansbål i Freiburg im Breisgau.
P.S. Krøyers maleri af et sankthansbål ved Skagen i 1906.

Sankthansaften har meget til fælles med valborgsaften 30. april, hvor man også tændte bål. Når skikken i dag kun knyttes til sankthans, kan grunden være kalenderreformen i 1700, hvor kalenderen rykkede 11 dage frem: halvanden uge om foråret kan betyde, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen.[2]

Ligesom juleaften er sankthansaften et levn af hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret. Kristne missionærer og præster fik fortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommen. I det 7. århundrede advarede Sankt Eligius de nykristne indbyggere i Flandern mod at fortsætte de hedenske ritualer.

CitatIngen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange.Citat

Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra Lukasevangeliet fandt sted et halvt år før Jesu fødsel.[3] Sankthans regnes som en af de ældste kirkefester. Lyset fra bålet blev tolket som symbol på Johannes, som udpegede Kristus i en verden af mørke. De hedenske bål var nu velsignet af kirken til ære for Døberen, og katolsk liturgi indeholder velsignelser for bålet.[4]

Sankthansaften var helligdag i Danmark, indtil antallet af helligdage blev halveret ved Helligdagsreformen af 1770. Som forordningen udtrykte det: "Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning".[5]

Gamle ritualer ved sankthansaften

Sankthansbål, maleri af Nikolai Astrup, 1912.
I Sverige fejres midsommarafton, lagt til en fredag i perioden 19.–25. juni. En majstang juni 1969.
Sovjetrussisk frimærke fra 1991 med motiv fra lettisk līgo (sankthansaften).

Sankthans eller midsommer fejredes med sang og druk, især omkring helligkilderne. Kirsten Piils Kilde blev angiveligt fundet en midsommernat i 1583. Der var magi i luften, og havde man brug for planter med ekstra styrke, gjaldt det om at samle dem den nat. En rønnegren ophængt over døren beskyttede mod hekse. Ifølge folketroen kunne forelskede piger hænge to sankthansurter op under loftsbjælken for at se fremtiden. Voksede planterne bort fra hinanden, var der ikke håb om, at forelskelsen var gengældt. Voksede de derimod mod hinanden, så det lyst ud. Kvinder skulle passe på ikke at blive stukket af sankthansormen i løbet af festen. Det blev man angiveligt gravid af. I 1740'erne blev det forbudt at blusse på sankthansaften, men det viste sig umuligt at håndhæve forbuddet.[6]

Ved sankthans var helligkildernes magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden fra sankthans til Mariæ bebudelsesdag (2. juli). Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på Lolland-Falster flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.

Bålet skulle helst tændes med "vild ild" eller "nødild" (ild, som laves fra grunden).[7] På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en heks.[8] Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som Bloksbjerg i Harzen, Hekkenfeldt (Hekla) på Island) og Lyderhorn i Bergen sankthansaften og -nat. Joachim Junges bog Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog fra 1798 nævner, at blus var udbredt på den tid.[9] Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.[6]

Hvordan heksen kom på bålet, er der flere kilder til: I slutningen af 1800-tallet begyndte man i de østjyske byer at brænde heksefigurer af valborgsaften. En af de første sankthansaftner, hvor man både har brændt en heksedukke og sunget "Midsommervisen", er på Jelling Seminarium omkring år 1900.[8] En anden kilde siger, at heksedukkerne kom på bålet i løbet af 1920'erne på egnen ved Kalundborg, hvor der havde arbejdet en del tyskereskibsværftet under 1. verdenskrig. Hjemmefra kendte de skikken med at brænde en halmdukke på sankthansbålet, hvor dukken symboliserer det onde, man vil til livs.[7] Figurer blev brændt på bål andre steder i Europa, men under andre navne: Judas, som blev brændt til påske[6] og Guy Fawkes i England.

Sankthansaften i dag

Sankthansbål i Haldbjerg i Vendsyssel med udsigt over Kattegat.

Nu om dage markeres sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, antændelse af bålet og "Midsommervisen". Fyrværkeri ved midnat kan også indgå i programmet. Talen fremføres ofte af en person, der er kendt i lokalområdet.

Den godt 100 år gamle tradition med at placere en heks i toppen af sankthansbålet kan muligvis være ved at ophøre.[kilde mangler]

"Midsommervisen" er skrevet af Holger Drachmann i 1885 med melodi af Lange-Müller. Visen stammer fra skuespillet "Der var engang". Som alternativ benyttes i dag oftest den version Shu-bi-dua udgav i 1980: "Midsommersangen":[10][11] Denne version er Drachmanns tekst til ny melodi af Michael Hardinger.

Der er mange vejrvarsler knyttet til dagen. For eksempel:

  • "Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter."
  • "Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne."

Efter længe tørke blev der i ugerne op til sankthans 2018 højst usædvanligt indført bålforbud i de fleste danske kommuner. I nogle kommuner blev bålforbuddet dog ophævet i ugen op til sankthans.[12][13][14]

I store dele af det norske Vestfold var sankthansdagen fridag helt ind i 1990'erne. Sandefjord var den sidste norske kommune der opgav fridagen, og det skete i 2016.[15] Fagforeninger i både Tønsberg og Sandefjord kommuner sloges for retten til at tage fri på sankthansdagen helt frem til det år.[16] Rekorden verdens højeste sankthansbål indehaves dog længere nord, i Ålesund, med Slinningsbålet på 47,4 meter i 2016.[17]

Krigens mørklægning

(c) Bundesarchiv, Bild 183-C09249 / CC-BY-SA 3.0
Hitlerjugend fra Berlin leger ved sankthansbålet (Johannisfeuer) under Johannisnacht i 1937.

Under 2. verdenskrig forbød den tyske besættelsesmagt i forbindelse med mørklægningen sankthansbål. André Bjerke skrev i 1940 digtet Mørk sankthans:

Der var ingen bål i år.
Strænderne lå så øde,
og festen for midsommernatten,
den blev som en fest for de døde.
Men nettop i skyggernes aften
fik våre sind en dåb.
Der tændtes en ild i aftnen,
et glimt af udødeligt håb:
Vel kan vi leve i mørke
og tabe af syne vort mål,
men alligevel ejer vor ungdom
tusinde utændte bål –
Og venner, tider skal komme
påny over Jordens sletter
da vore bål skal bruse
i leende midtsommernætter! [18]

Kildeangivelser

  1. ^ Lukasevangeliet 1,13 på bibelselskabet.dk
  2. ^ Skt. Hans aften Sankt Hans Bål Sankthansbål Sankthans Aften Båltale Midsommer Midsommerfest Midsommervisen
  3. ^ 24. juni: Den hellige Johannes Døperen
  4. ^ Liturgical Year : Activities : St. John's Eve Bonfire
  5. ^ De svunne helligdager - Avisa Sør-Trøndelag
  6. ^ a b c Søren Poder: "Den magiske midsommernat", Kalundborg Folkeblad, 22. juni 2002
  7. ^ a b Derfor brænder vi bål til sankthans - Kristendom.dk
  8. ^ a b "Nationalmuseet: Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?". Arkiveret fra originalen 25. juni 2017. Hentet 22. juni 2017.
  9. ^ "Om europæiske ritualer til midsommerfest". Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 26. maj 2012.
  10. ^ "Shu-bi-dua 3: Turen ned fra alpetoppen". gamereactor.dk. 27. oktober 2015. Hentet 15. maj 2019.
  11. ^ "Shubidua - tanketorsk eller stjerneskud". DR. 3. august 2004. Hentet 15. maj 2019.
  12. ^ Olesen, Michael Agerholm (15. juni 2018). "Sankthansbål aflyst: Forbud mod afbrænding i flere kommuner". TV2 Østjylland. Hentet 23. juli 2020.
  13. ^ "Afbrændingsforbud for hele Hovedstadens Beredskabs område". Hovedstadens Beredskab. 15. juni 2018. Hentet 23. juli 2020.
  14. ^ Flatau, Line (19. juni 2018). "Sankt Hans bålene er nu reddet i landsdelen". TV Midtvest. Hentet 23. juli 2020.
  15. ^ https://www.visitvestfold.com/no/artikler/St-Hans-i-Vestfold/
  16. ^ https://www.nrk.no/vestfold/st.hans-striden-har-vart-i-250-ar-1.12963308
  17. ^ https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/QlA97Q/aalesund-holder-verdensrekorden-i-st-hans-baal
  18. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. september 2018. Hentet 23. september 2018.

Se også

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Faglitteratur

  • Erik Reitzel-Nielsen: Omkring Sankt Hans – Lidt spredt kulturhistorie, C.A. Reitzels Forlag, 1995. ISBN 87-7421-901-4.
  • Gitte Kjær: Sankt Hans Glædens Fest, Strandbergs Forlag, 1987, 1998 2. oplag, ISBN 978-87-87200-89-9.

Skønlitteratur og kunst om sankthans

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Midsummer Eve bonfire on Skagen's beach - P.S. Krøyer - Google Cultural Institute.jpg
The painting includes many of the Skagen Painters: Krøyer's daughter Vibeke, mayor Otto Schwartz and his wife Alba Schwartz, Michael Ancher, Degn Brøndum, Anna Ancher, Holger Drachmann and his 3rd wife Soffi, the Swedish composer Hugo Alfvén and Marie Krøyer.
Johannisfeuer CC-BY-SA30 Use 20120623.jpg
Forfatter/Opretter: Ralf Johann, Licens: CC BY-SA 3.0
St. John's Eve fire 2012 near Freiburg im Breisgau, Germany
Skt. Hans bål+heks.jpg
Forfatter/Opretter: User:EPO, Licens: CC-BY-SA-3.0
Dansk Sankthans-bål med den traditionelle afbrænding af en heks
1991 CPA 6361 (2).jpg
Postage stamp issued by the Soviet Union 1991 depicting scene from the Latvian holiday Līgo.
Sankthans.jpg
Forfatter/Opretter: Åsmund Heimark, Licens: CC BY 2.0
Midsummer celebration in Kalsund, Austevoll, Norway.
Bål i Haldbjerg.JPG
Forfatter/Opretter: BKP, Licens: CC BY-SA 3.0
Sankt Hans-bål i Haldbjerg v. Frederikshavn. 23. juni 2012
Bundesarchiv Bild 183-C09249, Berlin, HJ feiert Sommersonnenwende.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 183-C09249 / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme. Info non-talk.svg
Der Sprung durch das Sonnenwendfeuer

Berliner HJ feierte auf der Ravensteiner Wiese bei Friedrichshagen das Fest der Sommersonnenwende.
Scherl Bilderdienst Berlin.

27.6.1937
Årsnäs, Midsummer of 69 (3).JPG
Forfatter/Opretter: Uploaded by Mikael Häggström, Licens: CC0
Karin Aasma in 1960.

Midsummer celebrations at Årsnäs, which was started in 1963 as an intentional community on the west coast of Sweden, near Kode. The ownership of the 15 houses has since passed on through generations among the founding families.

The community celebrates Midsummer yearly, starting by dances around the Maypole in the early afternoon, followed by the houses competing in games with different tasks each year, but often including e.g. nail hammering, log balancing, and darts. In the evening there is a dinner at the dance floor by the meadow including the year's first potatoes, soused herring and pickled herring, chives, sour cream, the first strawberries of the season, as well as beer and snaps for the grown-ups.

All these images are scanned diafilms originally taken by Karin Aasma and Felix Aasma.