Sanktbernhardshund

Sanktbernhardshund.

Sanktbernhardshunden er opkaldt efter munken Bernard de Menthon (senere Sankt Bernhard), der i år 980 anlagde et kloster og herberg i det eneste pas i Alperne mellem Italien og Schweiz. Han anlagde det som en hjælp til udmattede rejsende, der i det kolde og uvejsomme bjergterræn ofte var faret vild og fanget i snemasserne.

Munkene begyndte i 1600-tallet at avle på egnens store og robuste hunde, der var udstyret med en fremragende lugtesans. Den første sikre afbildninger af den nuværende sanktbernhardshund er fra 1695. Hundene var måske i begyndelsen selskabs- og beskyttelseshunde i klosteret.

Sanktbernardshunden er ofte portrætteret: I tegneserier med små tønder indeholdende brændevin om halsen. Det var hensigten, at det fundne offer kunne varme sig ved at drikke af tønden. Men munkene afviser den historie: De tror, at misforståelsen skyldes et tidligt maleri. [1]

Kilder/referencer

  1. ^ Pickow, George (1957). "The Great St. Bernard Hopsice Today". National Geographic, January 1957. Arkiveret fra originalen 18. februar 2014. Hentet 26. januar 2006.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
HundSpire
Denne hunderelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Grupp 2 SANK BERNHARDSHUND, KORTHÅRIG, St Zamba’s Downtown Diamond (isolated).png
Forfatter/Opretter: Svenska Mässan from Sweden, isolated by Pitke, Licens: CC BY 2.0

Grupp 2 SANK BERNHARDSHUND, KORTHÅRIG, St Zamba’s Downtown Diamond

MyDOG, Nordens största hundevenemang: www.mydog.se
Dog.svg
Silhouettes of a dog