Sankt Klemens

Sankt Klemens
Banestien gennem SvenstrupskovenStationsbygningen

Stenløse Forsamlingshus
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneOdense Kommune
SognStenløse Sogn
Postnr.5260 Odense S
Demografi
Skt. Klemens by3.072[1] (2023)
Kommunen207.762[1] (2023)
 - Areal304,34 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.odense.dk
Oversigtskort

Sankt Klemens er en forstad i Odense S med 3.072 indbyggere (2023)[1], beliggende 15 km nordøst for Nørre Broby og 10 km syd centrum. Bydelen er vokset sammen med nabobydelen Bellinge via dennes bydel Bellingebro. Sankt Klemens grænser til Odense-bydelene Dyrup mod nordvest og Hjallese mod nordøst. Sankt Klemens deler postnummer 5260 med Fangel, Hjallese og Højby.

Sogn og kirke

Sankt Klemens hører til Stenløse Sogn. Stenløse Kirke ligger i den gamle landsby Stenløse, som er vokset sammen med Sankt Klemens. Kirken var helliget St. Clemens.[2] ½ km nordvest for kirken nævner målebordsbladet en Sct. Clemens Kilde.

Faciliteter

  • Skt. Klemensskolen har 430 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. 140 børn er tilmeldt SFO, og indtil 4. årgang tilbyder skolen SFO2.Til skolen er knyttet idrætshal, store grønne arealer og multibane. I skolegården er der cykelbane.[3]
  • Stenløse Sogns Lokalhistoriske Arkiv holder til på skolen og har udgivet fyldige årsskrifter siden 1992.[4]
  • Skt. Klemens-Fangel Idrætsforening (SKFIF) har en fodboldafdeling, med knap 200 medlemmer[5] og en gymnastikafdeling med ca. 220 voksne medlemmer og ca. 150 børn.[6]
  • Gymnasterne og Skt. Klemens Badmintonklub[7] træner i skolens gymnastiksal eller i Skt. Klemens Hallen.
  • Enkelte gymnastikhold træner dog i fælleshuset i Skt. Klemensparken, der er en boligafdeling under Arbejdernes Boligforening Odense. Fælleshuset kan lejes af boligforeningens medlemmer og kan rumme op til 80 personer.[8]
  • Stenløse Forsamlingshus blev oprettet i den gamle landsby i 1904. Det har en stor sal til 90 personer og en lille sal til 30 personer.[9]
  • Rulkedalen Børnehus er normeret til 40 børn i børnehaven og 12 i vuggestuen.[10]. Skt. Klemens Private Børnehave & Vuggestue har 16 ansatte.[11]
  • Byen har to supermarkeder.

Historie

Navnet

Stenløse er nævnt første gang 1277-1286 i formen Stenløsæ. Forleddet er navneordet sten, som hentyder til det tykke lag af frådsten (kildekalk), der er aflejret ved Odense Å. Efterleddet er løse, der betyder eng eller græsgang.[12]

Jernbanen

Stenløse havde stationOdense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (1906-1954). Stationen blev lagt ½ km vest for Stenløse landsby. Da der i forvejen var en Stenløse StationFrederikssundbanen, blev stationen opkaldt efter Stenløse Kirke. Målebordsbladet har den gamle stavemåde Sct. Clemens på stationen. Bebyggelsen ved stationen kom så til at hedde Sankt Klemens. Byen voksede stærkt, især efter banens tid.

Stationsbygningen, der er tegnet af arkitekt Emanuel Monberg, er bevaret på Svenstrupvej 29 B. Banens tracé er bevaret som to korte stier: gennem Svenstrupskoven mellem Sankt Klemens Vej 73 og Norddalen og fra Skovbakkevænget mod nordøst ind i Stenløse Skov.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Stenløse Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 414
  3. ^ Skt. Klemensskolen: Skolen
  4. ^ Sogns Lokalhistoriske Arkiv (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ Skt. Klemens-Fangel Idrætsforening
  6. ^ Skt. Klemens-Fangel Idrætsforening, Gymnastik
  7. ^ Skt. Klemens Badmintonklub
  8. ^ "Skt. Klemensparken: Fælleshus". Arkiveret fra originalen 6. juni 2011. Hentet 6. februar 2016.
  9. ^ "Stenløse Forsamlingshus: Film om huset". Arkiveret fra originalen 5. august 2016. Hentet 6. februar 2016.
  10. ^ Rulkedalen Børnehus
  11. ^ Skt. Klemens Private Børnehave & Vuggestue
  12. ^ Historisk Atlas: Stenløse

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark South Denmark location map (da).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.

Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:

  • N: 56.00º N
  • S: 54.70º N
  • V: 8.00º Ø
  • Ø: 11.00º Ø
SanktKlemensStation.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Sankt Klemens Station
Brobybanen26Svenstrupskoven.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Brobybanens tracé gennem Svenstrupskoven i Sankt Klemens
StenløseForsamlingshus.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Stenløse Forsamlingshus