Sandra Mason

Sandra Mason

(30. november 2019)
Barbados' præsident
Nuværende
Overtaget embede
30. november 2021
PremierministerMia Mottley
ForegåendePosten oprettet
(Elizabeth 2. som dronning af Barbados)
Barbados' generalguvernør
Embedsperiode
8. januar 2018 – 30. november 2021
MonarkElizabeth 2.
PremierministerFreundel Stuart
Mia Mottley
ForegåendeElliott Belgrave
Efterfulgt afPosten nedlagt
Personlige detaljer
Født17. januar 1949 (75 år)
Saint Philip, Barbados
Uddannelses­stedUniversity of the West Indies - Cave Hill Campus
Hugh Wooding Law School
University of the West Indies
University of Windsor Faculty of Law
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Sandra Prunella Mason (født 17 . januar 1949) er en barbadisk jurist som fra 30. november 2021 er Barbados' præsident. Før dette var hun fra 8. januar 2018 landets generalguvernør. Den 20. oktober 2021 blev valgt til Barbados' første præsident.[1][2] Hun har en lang karriere som jurist og dommer bag sig, inklusive som dommer i Østkaribisk højesteret og appelretsdommer i Barbados' højesteret. Hun var den ottende indehaver af embedet som generalguvernør.

Liv og virke

Mason voksede op på East Point og Bayfield i distriktet Saint Philip i den sydøstlige del af Barbados. Hun kom fra en stor familie med ni børn, og flyttede som barn til sin tante og bedstemor. Hos tanten var hun det eneste barn og fik mulighed for at læse bøger.[3]

Efter University of the West Indies åbnede sit juridiske fakulteter i Cave Hill i 1970, fik hun mulighed til at studere jura i sit hjemland.[3] Hun fik en bachelorgrad i retsvidenskab på Barbados i 1973, og studerede derefter videre ved Hugh Wooding Law School i Trinidad og Tobago hvor hun fik sit Legal Education Certificate i 1975.[4] Senere har Mason taget et kursus i domstolsforvaltning ved Royal Institute of Public Administration i London (1998) og i alternativ konfliktløsning ved University of Windsor i Canada (2000).[4] I 2001 var hun fellow ved Commonwealth Judicial Education Institute i Halifax i Canada.[5]

Efter studierne arbejdede hun i en bank før hun begyndte i privat advokatpraksis.[3] Fra 1977 til 1983 underviste hun også i jura ved University of the West Indies.[4]

Efter #tre års praksis som advokat fik hun i 1978 en stilling som dommer i første retinstans.[4] Hun fik ansvar for ungdoms- og familiedomstolen. Mason var dommer i magistratretten til 1997, med en periode som ambassadør til Venezuela, Chile, Colombia og Brasilien fra 1993 til 1994.[6] Fra 1997 til 2005 var hun registrar i Barbados' højesteret.[3] Efter dette var hun dommer i Østkaribisk højesteret, som er den øverste retsinstans for landene som er med i Organisationen af Østkaribiske Stater (OECS). Fra 2008 var Mason appelretsdommer i Barbados' højesteret, et embede hun fortsat havde da hun blev udnævnt til generalguvernør.[7]

Internationalt blev Mason medlem af FN's børnretskomité i 1997. Hun var næstformand fra 1993 til 1995, før hun blev komiteens leder i 1997.[6] Mason har også været medlem af Commonwealth Secretariat Arbitral Tribunal (CSAT).[8]

Mason blev nomineret til embedet som generalguvernør af premierminister Freundel Stuart. Oppositionleder Mia Mottley støttede udnævnelsen.[8] Mason efterfulgte Elliott Belgrave i generalguvernørembedet. Da Belgrave blev udnævnt til generalguvernør i 2012 var Mason fungerende generalguvernør i tre dage frem til han tiltrådte i embedet.

Den 20. oktober 2021 blev Mason valgt til Barbados' første præsident.[1][2] Hun tiltrådte som præsident den 30. november 2021, da Barbados afskaffede monarkiet og blev republik.

Referencer

  1. ^ a b "Barbados just appointed its first president as it quits the Commonwealth" (engelsk). 2021-10-20. Hentet 2021-10-20.
  2. ^ a b "Governor General Dame Sandra Mason to become first president of Barbados" (amerikansk engelsk). 2021-08-21. Hentet 2021-11-06.
  3. ^ a b c d "From humble beginnings to GG" (amerikansk engelsk). 2017-12-28. Arkiveret fra originalen 7. november 2021. Hentet 2021-11-06.
  4. ^ a b c d Current members of the Commonwealth Secretariat Arbitral Tribunal, Commonwealth Secretariat.
  5. ^ "Fellows", Commonwealth Judicial Education Institute. Læst 8. januar 2018.
  6. ^ a b Biografisk note i Sandra Prunella Mason: "Children's rights in education", Prospects, årgang 29, nr. 2, 2009, s. 17.
  7. ^ "Justice Sandra Mason is Barbados’ New GG" Arkiveret 28. december 2017 hos Wayback Machine, Barbados Today, 27. december 2017. Læst 8. januar 2018.
  8. ^ a b "New G-G named", Barbados Advocate, 28. december 2017. Læst 8. januar 2018.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Sandra of Barbados.jpg
Forfatter/Opretter: PMO Barbados from Bridgetown, Barbados, Licens: PDM-owner
2019 Independence Day Parade and “We Gatherin” Procession