Sandra Elisabeth Skalvig
Sandra Elisabeth Skalvig | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. november 2022 | |
Valgkreds | Sjællands Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | 9. oktober 1990 (32 år) Kalundborg, Danmark |
Politisk parti | Liberal Alliance |
Uddannelsessted | Høng Gymnasium og HF University College Lillebælt |
Beskæftigelse | Politiker |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Sandra Elisabeth Winther Skalvig (født 9. oktober 1990 i Kalundborg) er en dansk administrativ medarbejder og politiker. Hun har siden folketingsvalget 2022 været folketingsmedlem for Liberal Alliance, valgt i Sjællands Storkreds.
Baggrund
Sandra Elisabeth Winther Skalvig er født 9. oktober 1990 i Kalundborg som datter af Dan Folke Duholm og Elisabeth Winther Skalvig. Hun gik i folkeskole i Høng Skole, blev student fra Høng Gymnasium og HF i 2010 og professionsbachelor i offentlig administration fra University College Lillebælt i 2016.[1]
Hun har arbejdet som administrativ medarbejder i Optagelsen på Professionshøjskolen Absalon i Sorø 2016-2019 og siden som studieadministrativ partner i Optagelsescentret på VIA University College, Aarhus i 2019-2022.[1]
Skalvig bor pr. 2022 i Slagelse.[1]
Politisk karriere
Skalvig blev formand for Liberal Alliance Vestsjælland i 2022.[1]
Ved folketingsvalget 2022 blev hun valgt ind i Folketinget på det andet af Liberal Alliances to mandater i storkredsen efter Lars-Christian Brask. Hun fik 854 personlige stemmer.[2]
Kilder
Eksterne henvisninger
- Sandra Elisabeth Skalvig på Folketingets hjemmeside