Sandhammaren

Stranden ved Sandhammeren

Sandhammaren (dansk Sandhammeren) er et strandområde på Østerlen i det sydøstlige Skåne i Sverige.

Ud for Sandhammaren er havstrømme med til at skabe vandrende sandrevler i havet. I midten af 1800-tallet strandede derfor mange skibe på revlerne ud for stranden. På den tid var vragplyndring endnu en stor indtægtskilde for skåninger på Østerlen. Først i 1862 blev der opført et fyrtårn. Det er Sveriges første fyr, som blev bygget i stål.

Søredning

Sandhammarens redningsbåd reddede 1.421 personer i de år den var aktiv fra opstarten i 1855 til den blev nedlagt i 1945. I redningsstationen, som i dag er indrettet til museum, findes Sveriges ældste redningsbåd.

Flyvesand

Inde bag den brede sandstrand findes et stort område med sand-dyner (klitter), hvilket gør stedet til Sveriges største flyvesandsområde. De steder, hvor klitterne er stabiliseret er det sket ved tilplantning, hvilket har fundet sted i stort omfang for at dæmme op for sandflugten.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 55°23′08″N 14°11′51″Ø / 55.385498°N 14.197383°Ø / 55.385498; 14.197383

Medier brugt på denne side

Sandhammaren.jpg
Forfatter/Opretter: User Jorchr on sv.wikipedia, Licens: CC BY-SA 3.0
Stranden vid sv:Sandhammaren. Bilden tagen av mig själv 5 maj 2005.