Sandbjerg (Flensborg)
- For alternative betydninger, se Sandbjerg. (Se også artikler, som begynder med Sandbjerg)
Sandbjerg (dansk) eller Sandberg (tysk) er en administrativ bydel i det sydøstlige Flensborg med knap 6100 indbyggere [1]. Bydelen omfatter Adelbylund (indlemmet i Flensborg i 1970), Fiskergaarden (indlemmet i 1875) og dele af Sønderup (indlemmet i 1974).
Stednavnet kan forklares ved beliggenheden på sandet jord [2]. Sandbjerg er i dag et blandet boligområde med både parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Kvarterets bebyggelse indledtes i 1880'erne og 1890'erne med opførelsen af etageboliger på arealet syd for Sønder Hulvej, bygget af arbejdernes boligforening. I 1960'erne kom et højhuskvarter øst for Kancelligade til. Fra 1990'erne blev området udvidet mod sydøst, da universitet blev flyttet derned[3]. Med den nyere udvikling er området blevet et populært bosted for studerende; en stor del af indbyggerne er under 30 år.
Eksterne henvisninger
Kilder
- ^ Flensborg Kommune: Zahlenspiegel
- ^ sml. Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 334
- ^ G.L. Schlaber: Fra opland til bydele. Flensborg 2009, sider 86/87
|
Koordinater: 54°46′49.43″N 9°26′36.05″Ø / 54.7803972°N 9.4433472°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Maximilian Dörrbecker (Chumwa), Licens: CC BY-SA 2.0
Karte Stadtteile Flensburg
Forfatter/Opretter: Maximilian Dörrbecker (Chumwa), redigeret af Slesvigdreng, Licens: CC BY-SA 3.0
Beliggendhed af Sandbjerg i Flensborg Kommune