Sam Cassell

Sam Cassell
Wizards Assistant Coach Sam Cassell (cropped).jpg
Sam Cassel i 2013
Personlige data
Fulde navnSamuel James Cassell Sr.
KælenavneE.T., Big Nuts
Fødsels­dato18. november 1969 (53 år)
FødestedBaltimore, Maryland, USA
StatsborgerUSA USA
Klub information
Højde1,91 m
PositionerPoint Guard
College
San Jancito College (1989–1991)
Florida State University (1991–93)
NBA draft
Placering i draft
24
Årgang
1993
Draftet af
Houston Rockets
Seniorhold 1)
Årrække
1993–1996
1996
1996–1997
1997–1999
1999–2003
2003–2005
2005–2007
2007–2009
Klub
Houston Rockets
Phoenix Suns
Dallas Mavericks
New Jersey Nets
Milwaukee Bucks
Minnesota Timberwolves
Los Angeles Clippers
Boston Celtics
Kampe

Noter:
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.

Wikidata:
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Samuel James Cassell Sr. (født 18. november 1969) er en amerikansk basketballtræner, og tidligere spiller, som nu arbejder som assistenttræner for NBA-holdet Philadelphia 76ers. Han spillede for otte forskellige hold i sin NBA-karriere, og var en enkelt gang på All-Star holdet.

Spillerkarriere

Houston Rockets

Cassel blev valgt af Houston Rockets med det 24ende valg i draften i 1993. Han var i sin debutsæson backup til Kenny Smith i størstedelen af kampene, da Rockets vandt mesterskabet i hans debutsæson.

I hans anden sæson begynde Cassell at spille en større rolle på holdet, og spillede en vigtig rolle i at, Rockets vandt mesterskabet for anden sæson i træk i 1994-95 sæsonen. Cassell vandt dermed 2 mesterskaber i hans første 2 år i ligaen.

Cassell fortsatte med at spille en vigtig rolle for Rockets i hans tredje sæson, men døjede med en skade undervejs. Rockets tabte dette år i slutspillet til Seattle SuperSonics.[1]

Phoenix Suns

Efter 1995-96 sæsonen blev Cassel tradet til Phoenix Suns sammen med 3 andre spillere i bytte for Charles Barkley. Rockets forsøgte at vinde et sidste mesteskab før Olajuwon og Clyde Drexler blev for gamle, og Cassell som en ung spiller var en god brik at trade med.[2]

Dallas Mavericks

Cassell spillede kun 22 kampe med Suns, før at han igen blev tradet, denne gang til Dallas Mavericks. Igen blev Cassell tradet for at hans hold kunne få fat i en ny stjerne til holdet, denne gang fik Suns fat i Jason Kidd ved traden.[3]

New Jersey Nets

Cassel blev igen tradet efter kun have spillet 16 kampe for Mavericks. Denne gang var han en del af en kæmpe trade som sendte fem spillere inklusiv Cassell til New Jersey Nets i bytte for 4 spillere. Cassel tilhører dermed en rimelig eksklusiv klub af spillere som har spillet på 3 eller flere hold i løbet af en sæson.[4]

Efter en 1996-97 sæson, hvor at Cassell skulle flytte tre gange, så valgte han før 1997-98 sæsonen at skrive en ny 6-årig kontrakt med New Jersey Nets.[5] Han begyndte herefter at spille noget af sin bedste basketball i sin karriere, og scorede næsten 20 point per kamp i 1997-98 sæsonen.[6] Nets nåede slutspillet i 1997-98 sæsonen, men tabte i den første runde til de eventuelle vindere Chicago Bulls.[7]

Milwaukee Bucks

Cassell blev skadet i den første kamp af 1998-99 sæsonen, og Nets startede med at tabe 15 ud af deres først 18 kampe uden Cassell. Den 11. marts 1999 blev Cassell igen handlet væk, denne gang til Milwaukee Bucks. Cassell dannede i Milwaukee en af ligaens bedste trioer sammen med Ray Allen og Glenn Robinson.[8]

I 2001 slutspillet var Cassell en vigtig del af at Bucks nået semi-finalen, men tabte i en nervepirrende tæt serie imod Allen Iversons Philadelphia 76ers.[9]

Minnesota Timberwolves

Cassell spillede fire gode sæsoner med Bucks, før at han kort før 2003-04 sæsonen blev traded til Minnesota Timberwolves.[10] Han spillede sin bedste indivduelle sæson i 2003-04, da han scorede 19.3 point per kamp på en fantastisk høj 49% skudpræcision, samt 7.3 assist per kamp.[6] Han kom for den første og eneste gang i hans karriere på All-Star holdet, og blev valgt til 2nd Team All-NBA ved sæsons udgang, hvilke er de 6-10 bedste spillere fra den foregående sæson.[11]

Timberwolves klarerede sig også godt i slutspillet, og kom til semi-finalen, før at de tabte til Los Angeles Lakers. Cassell spillede dog ikke meget i semi-finalen fordi at han var blevet skadet i den sidste kamp af den anden runde. Dette var dog ikke en typisk skade. Cassell lykkedes at skade sin hofte mens han lavede sin signatur jublescene, kendt som big balls. Flere personer, herunder Timberwolves' træner Flip Saunders, mente at hvis Cassel ikke var blevet skadet imens han lavede jublescenen, så kunne Minnesota godt have slået Lakers og kommet i finalen.[12]

I 2004-05 sæsonen skuffede Timberwolves, og Cassell døjede med flere skader som gjorde at han kun spillede omkring 2/3 af kampene. Efter sæsonen var Cassell utilfreds med, at Timberwolves ikke havde tilbudt ham en ny kontrakt under sæsonen, og at træner Saunders var blevet fyret.

Los Angeles Clippers

Efter 2004-05 sæsonen blev Cassel tradet, denne gang til LA Clippers, i en handel som af flere eksperter ser som en af de værste trades nogensinde for Minnesota. I bytte for deres næstbedste spiller og et draft pick, fik Woves Marko Jarić, en bænkspiller og Lionel Chalmers, som aldrig spillede en kamp for Minnesota.[13][14] Cassell ledte Clippers til deres bedste sæson i mere end 30 år i hans debutsæson, og de kom i slutspillet for første gang i 8 år. Clippers nået til den anden runde før at de tabte til Phoenix Suns.[15]

Cassell skrev en ny kontrakt med Clippers før 2005-06 sæsonen, men døjede med flere skader, og Clippers missede slutspillet. Clippers havde i 2006-07 sæsonen mange skader til klubbens profiler. På grund af dette valgte holdet at de ville forsøge at genopbygge holdet på ny, hvilke vil betyde at Cassell skulle forlade. Cassell og Clippers blev enige om en aftale om at ophøre hans kontrakt i februar 2008.[16]

Boston Celtics

Den aldrende Cassell skrev forventet under med Boston Celtics efter kun få dage uden en klub. Her blev Cassell genforenet med Ray Allen som han spillede med i Milwaukee og Kevin Garnett som han havde spillet med i Minnesota.[17] Cassell tilføjede vigtig erfaring og scoring fra bænken af i 2007-08 sæsonen. Celtics marcherede til finalen, hvor at de vandt mesterskabet imod Lakers. Cassell vandt hermed hans tredje mesterskab. Dette ville også blive den sidste gang at Cassell spillede i NBA.[18]

Cassell var stadig på holdet for 2008-09 sæsonen, og selvom han var noteret som en aktiv spiller, så spillede Cassell ikke i sæsonen, men fungerede i stedet som en uofficiel assistent træner.[18]

Efter sæsonen blev Cassell tradet til Sacramento Kings, men det blev kun gjort så Boston kunne komme under lønloftet. Cassell blev frigivet af Kings efter en dag, og gik officelt på pension som spiller i maj 2009.[19]

Trænerkarriere

Washington Wizards

Cassells officielle trænerkarriere begyndte samtidig med at hans spillerkarriere sluttede i maj 2009, da han blev hyret som assistenttræner for Washington Wizards under Flip Saunders, som havde været Cassels træner i Minnesota.[19]

Los Angeles Clippers

Efter fem år i Washington D.C. blev Cassell hyret til at være assistent træner for hans tidligere hold Los Angeles Clippers. Cassell ville være under træner Doc Rivers, som han spillede under i Boston Celtics, og som han var den uofficielle assistent træner for i 2008-09 sæsonen.[20]

Philadelphia 76ers

Efter Doc Rivers blev fyret af Clippers, fik han et nyt job med 76ers. Her fulgte Cassell med Rivers. Cassell arbejder stadig som assistenttræner for 76ers i dag.[21]

Referencer

  1. ^ "1995-96 Houston Rockets Roster and Stats" Basketball Reference. Hentet 30. maj 2023.
  2. ^ Ramsey, Denton. (28. februar 2010) "Terrible Trades in NBA History: Houston Getting Barkley for Four Rockets" Bleacher Report. Hentet 30. maj 2023.
  3. ^ "Kidd Traded to Suns in a Six-Player Deal" The New York Times. 27. december 1996. Hentet 30. maj 2023.
  4. ^ Glazer, David. (11. maj 2010) "The Five Best Trades in New Jersey Nets History" Bleacher Report. Hentet 30. maj 2023.
  5. ^ Diamos, Jason. (11. oktober 1997) "PRO BASKETBALL; Cassell Is Aiming for Victories and Respect" New York Times. Hentet 30. maj 2023.
  6. ^ a b "Sam Cassell Stats" Basketball Reference. Hentet 30. maj 2023.
  7. ^ "1997-98 New Jersey Nets Roster and Stats" Basketball Reference. Hentet 30. maj 2023.
  8. ^ Berkow, Ira. (22. maj 2001) "PRO BASKETBALL; Bucks' Big Three Accept Team Approach" New York Times. Hentet 30. maj 2023.
  9. ^ "2000-01 Milwaukee Bucks Roster and Stats" Basketball Reference. Hentet 30. maj 2023.
  10. ^ Broussard, Chris. (28. juni 2003) "PRO BASKETBALL; In Fallout From Draft, Bucks Trade Cassell" New York Times. Hentet 30. maj 2023.
  11. ^ Carias, Miguel. (15. februar 2023) "Sam Cassell's All-Star 2003-04 Season Was Iconic" Zone Coverage. Hentet 30. maj 2023.
  12. ^ Dwyer, Kelly. (4. november 2014) "Flip Saunders blames Minnesota's 2004 playoff loss on Sam Cassell's infamous dance" Yahoo Sports. Hentet 27. juli 2021.
  13. ^ Perrin, Steven. (22. august 2012) "Marko Jaric for Sam Cassell - Clippers Best. Trade. Ever." Clips Nation. Hentet 27. juli 2021.
  14. ^ "Six years later, Sam Cassell-Marko Jaric trade still haunts Timberwolves" Twin Cities. 18. juni 2011. Hentet 27. juli 2021.
  15. ^ "2005-06 Los Angeles Clippers Roster and Stats" Basketball Reference. Hentet 30. maj 2023.
  16. ^ "Clippers waive Cassell" Eurosport. 29. februar 2008. Hentet 30. maj 2023.
  17. ^ May, Peter. (3. marts 2008) "Cassell clears waivers, signs with Celtics" Boston.com. Hentet 30. maj 2023.
  18. ^ a b Dell'Apa, Frank. (18. november 2008) "Passion to teach drives Cassell Boston Globe. Hentet 27. juli 2021.
  19. ^ a b "Sam Cassell retires, joins Wizards coaching staff" GMA News Online. 22. maj 2009. Hentet 30. maj 2023.
  20. ^ "Clippers Announce Additions to Coaching Staff" NBA.com. 29. september 2014. Hentet 27. juli 2021.
  21. ^ "Team Announces 2020-21 Coaching Staff" NBA.com. 9. november 2020. Hentet 27. juli 2021.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side