Saltlakrids

Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes) Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen. Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (maj 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Saltlakrids, eller salmiaklakrids er en variant af lakrids, der indeholder en relativ stor mængde ammoniumklorid (NH₄Cl, "salmiak") udover lakridsrodsekstrakt, sukker, og stivelse eller gummi arabikum, der normalt udgør lakrids. Ammoniumklorid har en krydret smag, der svagt kan sammenlignes med smagen af natriumklorid (køkkensalt). Saltlakrids indeholder dog ikke natriumklorid.^[1]

Selvom visse typer normal lakrids sommetider indeholder ammoniumklorid, indeholder saltlakrids op til 8 procent ammoniumklorid. Desuden er den salte smag typisk mindre sløret af et højere sukkerindhold i forhold til almindelig lakrids.^{[2] [1]}

Saltlakrids er næsten altid enten sort eller mørkebrunt og kan variere fra meget blødt til meget hårdt, der kan være skørt. Andre brugte farver er hvid og forskellige nuancer af gråt.^{[kilde mangler]} Vegetabilsk kul bruges som madfarve i dette slik.^{[kilde mangler]}

Etymologi

Det latinske ord for ammoniumklorid er sal ammoniacum.

På finsk kaldes slikket normalt for salmiakki, selvom dette også kan referere til andre produkter indeholdende ammoniumklorid. Betegnelserne salmiakkimakeinen (salmiakslik) eller salmiakkilakritsi (salmiaklakrids) bruges også til tider. Rent ammoniumklorid kan betegnes med raakasalmiakki (raaka = rå) hvis det er nødvendigt.

På svensk, dansk og norsk kaldes slikket som regel salmiaklakrits, salmiaklakrids, og salmiakklakris, hvor salmiak(k) refererer til indholdet af ammoniumklorid.

Nationale varianter

Saltlakrids er populær i Norden, såvel som i Nordtyskland, Holland og i Baltikum. I Holland og i Norden kaldes det saltlakrids: salmiakk/saltlakris (norsk), Salmiak/Salzlakritz (tysk), salmiakdrop (hollandsk), saltlakrids (dansk), sāļā lakrica (lettisk), salmiak/saltlakrits (svensk), soolane lagrits (estisk) og saltlakkrís (islandsk).

Finland

I Finland var Salmiakki oprindeligt et varemærke tilhørende Fazer, men blev hurtigt et degenereret varemærke meget lig nylon. Den almindelige form for finsk salmiakkislik er en sort diamantformet lozenge. Denne form er så populær, at man på finsk også bruger ordet "salmiakki" om formen i stedet for selve slikket. For eksempel kaldes gradtegnet for en student reserveofficer i de forsvarsstyrker for en "salmiakki"s på grund af dets karakteristiske form. Dog bruges der, specielt i andre lande, også andre former på slikket.

Finsk salmiakki af mærket Halva består af sukker, glykosesirup, modifiseret kartoffelstivelse, vand, gelatine, ammoniumklorid, aromaer (lakridsekstrakt), farve (E153), overfladebehandlingsmidler (E907, E901). De er formet som diamanter med en sidelængde på 17 mm, længderne på diagonalerne er 18 og 28 mm, og tykkelsen er 7-8 mm.

Nederlandene

På hollandsk henviser betegnelsen salmiakdrop normalt til saltlakrids med en høj koncentration af ammoniumklorid, hvorimod zoute drop (salt lakrids) indeholder almindeligt (køkken)salt. I Holland er det også muligt at købe pulverbaseret slik kaldet salmiak, der findes i søde og salte varianter.

Kildehenvisninger

Bøger

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

• Annala, Jukka (2001). Salmiakki. ISBN 952-5180-27-1.

Eksterne henvisninger

• Det Finske Salmiakki Forbund