Salten Langsø

Salten Langsø
Nordbredden af Salten Sø er dækket af skov
Overblik
LandDanmark
TilløbSalten Å
AfløbSalten Å
Overfladeareal3,08 km²
Middeldybde4,5 m
Maks. dybde12 m

Salten Langsø er en smal, langstrakt, cirka 6 km lang sø på omkring 308 hektar. Søen har en gennemsnitsdybde på 4,5 meter og en maksimumdybde på 12 meter. Den gennemløbes af Salten Å og er dermed en del af Gudenå-systemet. Søen ligger næsten gemt i skovområdet mellem Gammel Rye, Addit og Salten.

Sydvestenden af Salten Langsø set fra Addit Næs

Mod nord ligger Rye Sønderskov og Højkol Skov med stejle, skovklædte skrænter ned mod søen. Syd for søen er et område præget af skov, hede, mose og småsøer. Her blev i 1935 anlagt en privat flyveplads, som man stadig kan se rester af; den blev under 2.verdenskrig overtaget af tyskerne og efter krigen i en periode anvendt som flygtningelejr.

214 hektar langs søens nord-, øst- og sydbred blev fredet 1982 med henblik på at sikre det enestående landskab omkring, og udsigter over Salten Langsø[1].

Se også

Eksterne henvisninger

  1. ^ Om fredningen på fredninger.dk

Koordinater: 56°4′0″N 9°37′30″Ø / 56.06667°N 9.62500°Ø / 56.06667; 9.62500

Medier brugt på denne side

Randzone-1.JPG
(c) Sten, CC BY-SA 3.0
To biotoper mødes i dette billede: den under vandet og den på grenen. Derfor viser billedet en randzone.Salten langsø.
Salten Langsø sydvestenden.jpg
Forfatter/Opretter: Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Sydvestenden af Salten Langsø set fra Addit Næs