Salt River Range

Den sydlige ende af Salt River Range

Salt River Range er en bjergkæde i Lincoln County det sydvestlige Wyoming i USA. Bjergkæden er en del af Rocky Mountains og ligger mellem Snake River Range i Idaho og Commissary Ridge sydligere i Wyoming.

Det højeste bjerg i kæden er Mount Fitzpatrick, der er 3.324 meter højt. I alt er otte bjerge i kæden over 3.000 meter.[1]

Hele bjergkæden ligger inden for Bridger National Forest. Vest for bjergkæden ligger Star Valley, som floden Salt River, der har givet bjergkæden navn, løber gennem. Øst for bjergkæden løber Greys River og øst for denne igen ligger bjergkæden Wyoming Range. I den sydlige del af de to bjergkæder løber disse sammen og danner Commissary Ridge[2].

Bjergkæden er ca. 90 km lang og dækker et areal på omkring 1.800 km².

Noter

  1. ^ Salt River Range – Peakbagger.com
  2. ^ "Salt River Range, Wyoming". Arkiveret fra originalen 26. september 2007. Hentet 2. marts 2008.

Eksterne referencer

Koordinater: 42°46′00″N 110°51′00″V / 42.7667°N 110.85°V / 42.7667; -110.85

Medier brugt på denne side

SaltRiverRange.JPG
South Part of Salt River Range, Wyoming