Salomons Nøgle
Salomons Nøgle (Miphtheach Schelomoh[1], Clavis Salomonis) er navnet på et formodentlig meget gammelt magisk skrift, en grimoire, der behandler den praktiske kabbala, ånderne og deres besværgelse.
Ifølge en tradition, der kan føres tilbage til den jødiske historieskriver Josefus (1. årh. e.Kr.), havde Gud skænket Salomon magt til ved højtidelige besværgelser at uddrive dæmoner og helbrede sygdomme. Disse magiske kunster synes senere ret almindelige at være blevet udøvet af jøderne i Europa, især under maurernes herredømme i Spanien, og det er næppe usandsynligt, at de herved anvendte formularer tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske naturligt er kommet til at bære Salomons navn, da han ifølge traditionen skal have efterladt sig optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter Abano[2], Cornelius Agrippa og andre, som har behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske kilder, herom bærer deres værker tydeligt vidnesbyrd. Og endnu i 18. århundrede har der eksisteret en del indbyrdes noget afvigende, latinske, tyske og franske manuskripter, som ansås for at være gengivelser af den oprindelige Salomons Nøgle, men om disses senere skæbne vides intet. Værket kendes nu kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede udgave, som er optrykt af Scheible i Das Kloster (3. bd, Stuttgart 1846).
- Litteratur anvendt af Lehmand i Salmonsen
- Kiesewetter: Faust in der Geschichte und Tradition, Leipzig 1893.
Se også
- Goetia, Kong Salomos Mindre Nøgle, ("Clavicula Salomonis"?)
Kilde
- Opslag af professor Alfred Lehmand i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 20, s. 844)
Referencer
Eksterne henvisninger
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
 | Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: AJ on openclipart.org, Licens: CC0
Two books icon.
diagram from Bodleian Library Michael MS. 276, entitled Clavicolo di Salomone Re d'Israel figlio de David, an Italian language version of the "Key of Solomon" grimoire.
It is a variant of the "Sigillum Aemeth" published in Athanasius Kircher's Oedipus Aegyptiacus (Rome, 1652-4, pp. 479-81.)
The figure is accompanied with the following caption (in the translation of S. Liddell MacGregor Mathers 1889):
This is the general pentacle, called the Great (or Grand) Pentacle
It should be written on sheepskin paper or virgin parchment, the which paper should be tinted green. The circle with the 72 divine letters should be red or the letters may be gold. The letters within the pentacle should be the same red, or sky blue everywhere, with the great name of God in gold. It serves to convene all spirits; when shown to them they will bow and obey you.