Salomé Zourabichvili

Salomé Zourabichvili
Zourabichvili i 2022
Georgiens præsident
Nuværende
Overtaget embede 16. december 2018
Premierminister	Mamuka Bakhtadze Giorgi Gakharia Irakli Garibashvili Irakli Kobakhidze
Foregående	Giorgi Margvelasjvili
Leder af Georgiens Vej
Embedsperiode 11. marts 2006 – 12. november 2010
Foregående	Partiet stiftet
Efterfulgt af	Kakha Seturidze
Georgiens udenrigsminister
Embedsperiode 20. marts 2004 – 18. ok tober 2005
Præsident	Mikheil Saakasjvili
Foregående	Tedo Japaridze
Efterfulgt af	Gela Bezhuashvili
Personlige detaljer
Født	18. marts 1952 (72 år) 15. arrondissement i Paris, Frankrig
Politisk parti	Georgiens Vej
Ægtefælle	Nicolas Gorjestani (1981-1992)
Mor	Zeinab Kedia
Far	Lévan Zourabichvili
Uddannelses­sted	Columbia University School of International and Public Affairs, Columbia University Institut d'études politiques de Paris
Underskrift
Links
Salomé Zourabichvilis hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Salomé Zourabichvili (efternavnet er også skrevet Zurabisjvili eller Zurabishvili; georgisk: სალომე ზურაბიშვილი; født 18. marts 1953 i Paris) er en franskfødt georgisk diplomat og politiker. Efter en karriere i fransk udenrigstjeneste, var hun fra 2004 til 2005 udenrigsminister i Georgien. I 2018 blev hun valgt til præsident, som den den første kvinde i dette embede i Georgien. Hun blev indsat i præsidentembedet 16. december 2018.

Zourabichvili blev født i en georgisk indvandrerfamilie i Frankrig. Familien flygtede i 1921 efter at Georgias korte selvstændighedsperiode endte med sovjetrussisk invasion. Forfatteren og politikeren Niko Nikoladze var hendes oldefar,^[1] Hendes bedstefar Ivane Zourabichvili var også politiker, og den franske historiker Hélène Carrère d'Encausse (født Zourabichvili) var hendes niece.^[2]

Zourabichvili studerede ved Institut d'études politiques de Paris fra 1969 til 1972.^[3] Fra 1972 til 1973 studerede hun ved Columbia University i USA.^[3]

Zourabichvili var gift med journalisten Janri Kachia (1939–2012).^[2]

Hun har georgisk og fransk som modersmål, taler engelsk og italiensk flydende og har grundlæggende færdigheder i russisk og tysk.^[3]

I 1974 begyndte hun på en karriere i den franske udenrigstjeneste.^[4] Foruden tjeneste i udenrigsministeriet i Paris, har hun været udstationeret i Italien (1974–1977), ved Frankrigs faste delegation ved FN i New York (1977–1980), ved den franske ambassade i Washington, D.C. i USA (1984–1988), ved Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa (OSCE) i Wien (1988–1989), ved ambassaden i Tchad (1990–1993) og ved de franske repræsentationer ved NATO og Den Vesteuropæiske Union (WEU) i Bruxelles.^[4] I september 2003 blev hun Frankrigs ambassadør i Georgien.^[2]

Kort tid efter at hun blev Frankrigs ambassadør i Tbilisi, gav landets præsident Mikheil Saakasjvili hende georgisk statsborgerskab og udnævnte hende i marts 2004 til udenrigsminister i Georgien.^[5] Som udenrigsminister reformerede Zourabichvili ministeriet og forsøgte at etablere en mere professionel udenrigstjeneste. I maj 2005 fik hun en aftale i stand med Rusland om tilbagetrækning af russiske tropper fra georgisk territorium.^[6]

Zourabichvili kom imidlertid på kant med præsident Saakasjvili og protesterede mod hans forsøg på at hindre det diplomatiske arbejde hun gjorde.^[7] Hun havde også problemer med parlamentet, som blandede sig i udnævnelsen af ambassadører. I oktober 2005 afsattet Saakasjvili hende som udenrigsminister.

Zourabichvili gik derefter ind i georgisk politik og etablerede i januar 2006 partiet Georgiens Vej. Partiet var fra 2007 til 2009 en del af oppositionsalliancen, der udfordrede Forenet National Bevægelse. Zourabichvili gik af som partileder i 2010.^[8]

Hun var derefter koordinator for det ekspertpanel som FN udnævnte i forbindelse med sanktionerne mod Iran på grund af landets atomvåbenprogram.^[9] Zourabichvili repræsenterede Frankrig i dette arbejde.

Fra 2006 har Zourabichvili været tilknyttet Institut d'études politiques de Paris (Sciences Po).^[3]

I 2013 ønskede Zourabichvili at stille op til præsidentvalget, men blev afvist af valgkommissionen på grund af hendes dobbelte statsborgerskab.^[10][11] Ved parlamentsvalget i 2016 blev hun valgt som løsgænger, men støttet af Georgisk Drøm – Demokratisk Georgien fra valgkreds nr. 1 Mtatsminda i Tbilisi.^[12][13]

I 2018 stillede Zourabichvili op som løsgænger til præsidentvalget. Kandidaturet blev støttet af Georgisk Drøm – Demokratisk Georgien.^[14] I den forbindelse gav hun afkald på sit franske statsborgerskab.^[15]

Blandt de andre kandidater blev Grigol Vashadze anset som den vigtigste konkurrent.^[16] Begge kandidater ønskede, at Georgien skulle blive medlem af EU og NATO. Efter at 99 % af stemmerne i første valgrunde var talt op, stod det klart, at Zourabichvili lå til at få 38,66 % af stemmerne og Vashadze 37,7 %.^[17] En anden valgrunde var nødvendig for at afgøre hvem som skulle være præsident. Den 28. november 2018 vandt Zourabichvili præsentvalget med med 59,5 % af stemmerne mod 40,5 % til sin rival, Vashadze.^[18] Hun blev den første kvinde, det blev valgt til præsident i Georgien.^[19]

Tilhængere af Vashadze protesterede mod valgresultatet og hævdede, at det var manipuleret.^[20] Den internationale valgobservation udført af OSCE fandt, at valget var frit og velgennemført, men at den kandidat, der blev støttet af regeringen, blev favoriseret.^[21][22]

Zourabichvili blev indsat i præsidentembedet 16. december 2018. Ceremonien blev holdt i det gamle kongelige palads i Telavi i Kakheti-regionen i den østlige del af landet.^[23]

Zourabichvili blev i 2003 ridder af den franske Æreslegion.^[24]

• Salomé Zourabichvili: Une femme pour deux pays, Paris: Grasset & Fasquelle, 2006
• Salomé Zourabichvili: Fermer Yalta, Paris: Institut d'Etudes de Sécurité, 2007
• Salomé Zourabichvili: La démocratisation en Géorgie à l'épreuve des élections, Paris: CERI, Sciences po, 2007
• Salomé Zourabichvili: Les cicatrices des nations. l'Europe malade de ses frontières, Paris: Bourin, 2008
• Salomé Zourabichvili: La tragédie géorgienne, 2003–2008, Paris: Grasset, 2009
• Salomé Zourabichvili: L'exigence démocratique. Pour un nouvel idéal politique, Paris: F. Bourin, 2011