Salling (stormagasinkæde)

Salling i Aarhus.
For alternative betydninger, se Salling. (Se også artikler, som begynder med Salling)

Salling, officielt F. Salling Stormagasin A/S, er navnet på to stormagasiner i Aarhus og Aalborg, på hhv. 22.000 og 17.500 kvm..[1] Selskabet ejes af Salling Group,[2][3] der ejes af Salling-gruppen. Salling i Aarhus har årligt seks mio. kunder.[4]

Historie

Annonce i Århus Stiftstidende 18. oktober 1906.

Ferdinand Salling åbnede 6. september 1906 en manufakturhandel på Søndergade i Aarhus, der mest handlede med sengetøj og andre hvidevarer. Butikken blev udvidet ni år efter og igen flere gange i de følgende årtier. Salling flyttede over gaden og købte flere ejendomme, så han i 1948 kunne åbne Salling Stormagasin. I det følgende år blev tre udvidelser føjet til, og selskabet blev omdannet til aktieselskabet F. Salling Stormagasin A/S.

22. juni 1953 døde Ferdinand Salling 73 år gammel. Arvtageren blev den 34-årige søn, Herman Salling, der i 1954 og i 1967 udvidede stormagasinet yderligere. I 1960 åbnede Herman Salling endvidere Føtex via datterselskabet Jydsk Supermarked.

I 1964 åbnedes Salling Stormagasin i Aalborg. Salling indgik et partnerskab med A.P. Møller og stiftede Dansk Supermarked, der i dag udover Salling og Føtex omfatter Bilka, Netto og A-Z og. Planer om et stormagasin i Odense blev ikke til noget. Salling i Aarhus blev senest udvidet i 2005, og i Aalborg gik udvidelsen og moderniseringen i gang i 2011, den forventes afsluttet i uge 42 2012.[5] Udvidelsen omfatter 2500 kvm på den øverste etage, og 106 nye parkeringspladser i P-Huset. Hele huset bliver moderniseret.[kilde mangler] I sommeren 2013 åbner kaffekæden Starbucks i både Aalborg og Aarhus.

Salling i Aarhus med den permanente lysfacade.

Salling Stormagasin A/S har hovedkvarter i Søndergade og E-commercedelen og support styres ligeledes fra Århusafdelingen.

12. jan 2017 fik de to stormagasiner nye permanente lysfacader. I Aarhus har facaden fået én kilometer permanente LED-lys. Facaden på Salling Aalborg har mere end 500 meter LED-lys. Der kan køre abstrakte mønstre, animationer og simple videoer på facaden.[6][7]

Den 25. August 2017 blev Salling Århus udvidet med to ekstra etager på toppen med det nye Salling Rooftop på 2.000 kvadratmeter som er en bypark og kulturelt byrum med scene til små open air-koncerter, julemarked, skiftende udstillinger, grønne haver, chill out-zoner og café med panoramaudsigt over by og bugt, og en udsigtsrampe ud over Strøget i 27 meters højde.[8][9][10] Projektet er designet og blev projektledet af Rambølls arkitekter.[11]

Salling Aarhus består efter udvidelsen af 22.000 kvadratmeter fordelt på 8 etager fra etage 0 (Kælderen med Salling Super) til etage 6 med cafe på toppen.

Referencer

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. januar 2014. Hentet 23. maj 2013.
  2. ^ ATP og PensionDanmark køber 3 Magasin-ejendomme
  3. ^ "Stormagasin storsatser i Aalborg". Arkiveret fra originalen 10. marts 2011. Hentet 1. april 2012.
  4. ^ Salling fejrer 110 år - RetailNews
  5. ^ "Sallings historie". Arkiveret fra originalen 27. februar 2016. Hentet 18. november 2014.
  6. ^ Video: Nu er Sallings nye lysfacade tændt | TV2 Østjylland
  7. ^ Lys: Kom og tegn på Sallings nye facade | stiften.dk
  8. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. august 2017. Hentet 26. august 2017.
  9. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. august 2017. Hentet 26. august 2017.
  10. ^ Helt på toppen: Fredag åbner Salling enorm tagterrasse | TV2 Østjylland
  11. ^ Arkitekter, ingeniører og rådgivere - Ramboll Group

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Clockimportant.svg
Forfatter/Opretter:

The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.

Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPL
This image is combined from the following two images.
Åbningsreklame.jpg
Forfatter/Opretter: CarinaT, Licens: CC BY-SA 3.0
Reklame i Århus Stiftidende 18. oktober 1906 for åbningen af Ferdinand Sallings manufakturforretning.
Salling Århus 20170112 b.jpg
Forfatter/Opretter: Kenny Arne Lang Antonsen, Licens: CC BY-SA 4.0
Salling stormagasin Aarhus
Salling Århus 20170902 c.jpg
Forfatter/Opretter: Kenny Arne Lang Antonsen, Licens: CC BY-SA 4.0
Strøget med Salling stormagasin, Aarhus