Salernos sol

Salernos sol er titlen på Anne-Marie Vedsø Olesens debutroman fra 2000 (forlaget Gyldendal). Romanen vandt andenprisen på 50.000 kr. i en romankonkurrence, som Gyldendal havde udskrevet i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek i forbindelse med temaåret Middelalder 99.[1][2]

En dommerkomite bestående af historikeren Steffen Heiberg, forfatteren Mette Winge og kritikeren Henrik Wivel motiverede tildelingen af prisen således:

CitatDen fængende beretning om lægen Edgar, hvis blanding af begavelse og naivitet gør ham til brik og offer i et kynisk magtspil. En fiktiv kærlighedshistorie elegant vævet sammen med en beretning om det katastrofale Andet Korstog, hvis forløb også i virkeligheden var så dramatisk og kulørt som her beskrevet. Fortalt i en ubesværet prosa uden de mentale anakronismer, der ofte er et problem i behandling af historisk stof. Særlig overbevisende er skildringen af miljøet omkring lægeskolen i SalernoCitat
[3]

Referencer

  1. ^ 12. april 2000. Handesten, Lars; "Hor, mord og kærlighed". Berlingske Tidende, Berlingske Media.
  2. ^ 12. april 2000. Schack, May; "Bøger: Erotik, magt og skæbne". Politiken, JP/Politikens Hus.
  3. ^ "Det Kongelige Bibliotek, Nyheder 1999". Arkiveret fra originalen 9. juni 2007. Hentet 1. maj 2007.
BogSpire
Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Books-aj.svg aj ashton 01.svg
Forfatter/Opretter: AJ on openclipart.org, Licens: CC0
Two books icon.