Sabeloryx
Sabeloryx | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Uddøde i vild tilstand (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
Familie | Bovidae (Skedehornede) |
Underfamilie | Hippotraginae |
Slægt | Oryx |
Art | O. dammah |
Videnskabeligt artsnavn | |
Oryx dammah Cretzschmar 1827 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Sabeloryxen eller oryxantilopen (Oryx dammah) er et dyr i underfamilien hesteantiloper af skedehornede pattedyr. Den er tidligere blevet kaldt sabelantilope ligesom den sorte hesteantilope.[2] Sabeloryxen var uddød i vild tilstand efter tidligere at have levet naturligt over hele Nordafrika. Dog er der med held de seneste år gennemført genudsætninger, blandt andet med hjælp fra Aalborg Zoo[3]. Den spiralhornede antilope har en skulderhøjde på lidt over 1 meter. Hannerne vejer 140-210 kg, mens hunnerne vejer 90-140 kg. Pelsen er hvid med et rødbrunt brystparti og sorte markeringer på forhovedet og ned langs snudepartiet. Kalvene fødes med en gullig pels, og de tydelige kontrastmærker mangler i begyndelsen. Pelsfarven ændrer sig til den voksnes farve i 3-12 måneders alderen.
Sabeloryxerne holder sammen i flokke på op til 70 dyr af begge køn, normalt under ledelse af hannerne. Mens de stadig fandtes i vild tilstand, levede de i egentlige ørkener og ørkenlignende landskaber, og de er tilpasset livet i ekstrem varme på den måde, at de har et effektivt kølesystem samt begrænset behov for vand. De lever af blade, græs, sukkulenter og forskellige andre plantedele, som de i vild form indtog om natten og tidligt på morgenen. Fødselsperioden ligger primært mellem marts og oktober, hvor der efter en drægtighedsperiode på 8-9 måneder fødes én kalv.
Efter at have været talrigt forekommende i Nordafrika begyndte antallet af sabeloryxer at falde som følge af først klimaforandringer, senere intensiv jagt på grund af hornene og skindet. I nutiden opdrættes de i særlige reservater i Tunesien, Marokko og Senegal.[4] I det gamle Egypten blev sabeloryxen holdt som husdyr, hvor den menes at være blevet anvendt til føde og som offergaver til guderne. Også velhavende borgere i Romerriget holdt den som husdyr. I middelalderen tog anvendelsen af dyrets skind for alvor fat, og dette blev en værdifuld vare. Der er teorier om, at myterne om enhjørningen i virkeligheden drejer sig om sabeloryxer, som havde brækket et horn.
Referencer
- ^ "Oryx dammah". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-21.
- ^ Hvass, Hans (1971). Alverdens pattedyr. Politiken. s. 73. ISBN 87-567-0378-5.
{{cite book}}
: Tjek|isbn=
: checksum (hjælp) - ^ EAD successfully reintroduces 25 Scimitar Horned Oryx in Chad | WAM
- ^ "Aalborg Zoo sender sabeloryx antiloper til genudsætning i Afrika". Aalborg Zoo. 2014-09-23. Arkiveret fra originalen 22. maj 2015. Hentet 15. november 2015.
Eksterne henvisninger
- Wikispecies har taksonomi med forbindelse til Sabeloryx
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- Status_iucn3.1_EW.svg: Peter Halasz
- derivative work: Jeffrey Lins
Danish version of system image for conservation status
Forfatter/Opretter: Albinfo, Licens: CC BY-SA 3.0
Scimitar Oryx at Sydney Taronga Zoo