STOL

De Havilland Canada DHC-6 Twin Otter (en af de mest populære STOL-flytyper) landet på Beechey Island, Nunavut i Canada (John Franklin Expedition). Bemærk de specielle tundra-dæk flyet er udstyret med

STOL er et engelsk akronym for Short Take-off and Landing. Begrebet anvendes indenfor luftfarten til at betegne bestemte flyvemaskiner, der kan lette og lande på meget korte baner.

En STOL-lufthavn eller STOL-landingsbane betegner i overensstemmelse hermed en lufthavn med en meget kort landingsbane.

Betegnelsen STOL anvendes i forbindelse med fly, der er i stand til at foretage start og landing på et meget lille område. Således kan man tale om et STOL-fly. I denne forbindelse opererer man med tre forskellige grupper afhængig af, hvor meget/lidt plads de har behov for:

ForkortelseBetydningStrækning
på engelskpå danski fodi meter
STOLShortKort1000-1500305-458
SSTOLSuper ShortSuper Kort500-999152-304
ESTOLExtremely ShortEkstremt Kort< 500< 152

Som eksempel kan nævnes et fly som Hawker Harrier, der er blandt de meste ekstreme STOL-fly, da det det kan starte og lande lodret.

Blandt fly-typer med STOL-kapaciteter kan nævnet:

  • Twin Otter el. de Havilland Canada DHC-6 Twin Otter (eller Dash 6), en meget populær 2-motorers flytype med plads til 15-20 passagerer, produceret 1965-1988. Den canadiske flyproducent Viking Air har fra 2006 erhvervet licens til at genoptage og videreføre produktionen, som genoptages fra 2008. Meget anvendt som STOL-fly i bjergområder (eksempelvis Canada, Nepal, Norge, Arktis, Antarktis, m.m.)
  • Cessna 208 – en-motorers fly med plads til 5-9 passagerer
  • Dornier 228
  • Yakovlev Yak-40russisk 3-motorers jetfly med plads til 32 passagerer, introduceret i 1966
  • Dash 7, eller de Havilland Canada Dash 7 som er en 4-motores videreudvikling af Twin-Otter med plads til 40 passagerer i den originale version baseret på en landingsbane på 600 meter.
  • Peterson 260SE – en-motorers fly med plads til ca. 4 passagerer (en videreudvikling af Cessna 182)

Se også

Medier brugt på denne side

Twin Otter 4 1997-08-02.jpg
Forfatter/Opretter: Ansgar Walk, Licens: CC BY-SA 2.5
De Havilland Canada DHC-6 “ Twin Otter” (C-GKCJ) on Beechey Island at seamen graves of John Franklin expedition (Nunavut, Canada)