Schutzstaffel

SS-symbolet med de karakteristiske germanske sejrsruner. Die Sieg-Rune (Sejrs-runen)

SS eller Schutzstaffel (tysk for beskyttelsesafdeling[1]) var et nazistisk korps, der i 1925 oprettedes som Hitlers livvagt og endte med at blive et magtfuldt og stærkt militariseret ideologisk elitekorps. Korpsets første leder var Julius Schreck, men det var først med Joseph Berchtold som chef, at titlen Reichsführer-SS opstod. Fra den 6. januar 1929 blev korpsets mest kendte chef Heinrich Himmler indsat som Reichsführer-SS

På det tidspunkt var SS blot et lille korps på 300 mand, der var underlagt det meget større SA, der var ledet af Ernst Röhm. Efter De lange knives nat i 1934, hvor Ernst Röhm og andre SA-ledere blev myrdet, blev SS, der nu havde 40.000 medlemmer, løsrevet fra SA. I 1936 blev kontrollen af Gestapo overdraget til Heinrich Himmler der dernæst fik titlen chef for det tyske politi. I 1939 oprettede Himmlers højrehånd Reinhard Heydrich RSHA, som var en paraplyorganisation for alle ikke militære efterretningsorganisationer. SS-officeren Adolf Eichmann fik ansvaret for Endlösung. Efter at krigslykken begyndte at vende for Tyskland, vidste Eichmann, at tiden var ved at rinde ud, og han begyndte at øge drabene i KZ-lejrene. Korpset blev med dets leder Heinrich Himmler opløst med 2. verdenskrigs afslutning, og mange af dets ledende medlemmer blev retsforfulgt for krigsforbrydelser. Ved Nürnbergprocessen blev organisationen som sådan erklæret kriminel.

SS var opdelt i:[2]

  • Waffen-SS (våben SS) – regulære hærenheder 1940-45, herunder Frikorps Danmark.
  • Allgemeine SS (generelle SS) – uniformeret terrorkorps til at nedkæmpe oppositionen.
  • Totenkopfverbände (dødningehoved-enheder) – bevogtning og administration af KZ-lejre.
  • Gestapo (GEheime STAatsPOlizei) – hemmeligt politi 1933-45.
samt en masse andre afdelinger.

Kendte medlemmer

Noter

  1. ^ Gyldendals Røde Ordbøger - Staffel: afdeling, (mil.) eskadrille, (atletik, ski, svømning) hold, formation af fx motorcykelbetjente
  2. ^ The German SS/Waffen-SS in WWII

Eksterne henvisninger

2. verdenkrigSpire
Denne artikel om 2. verdenskrig er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump

Koordinater: 52°30′23.9″N 13°23′01.6″Ø / 52.506639°N 13.383778°Ø / 52.506639; 13.383778

Medier brugt på denne side

Berlin Brandenburger Tor BW 3.jpg
Forfatter/Opretter: Berthold Werner, Licens: CC BY-SA 3.0
Berlin, Brandenburg Gate, quadriga from east
Formation of No.19 Squadron RAF Supermarine Spitfire Mk.Is in 1938 over Cambridgeshire.jpg
Five Supermarine Spitfire Mark Is of No. 19 Squadron, Royal Air Force, based at Duxford, Cambridgeshire (UK), flying in starboard echelon formation led by the Commanding Officer, Squadron Leader H.I. Cozens, in K9794.