SN 1572

Tycho Brahes stjernekort over Cassiopeia med positionen af den nye stjerne (øverst). Fra Brahes De nova stella

SN 1572 og Tycho supernova er de moderne navne for Tycho Brahes stella nova. SN står for supernova og 1572 er årstallet. Der var tale om en supernova i stjernebilledet Cassiopeia og var en af de få supernovaer, der kunne observeres med det blotte øje.

Tycho Brahe observerede supernovaen, som befinder sig 7.500 lysår fra jorden, den 11. november 1572. På det tidspunkt var den klarere end planeten Venus. I marts 1574 var den ikke længere synlig med det blotte øje. Tycho Brahe beskrev sin opdagelse i bogen De nova stella (1573 – der er en dansk oversættelse af Tycho Brahes egen beskrivelse, se henvisning). Det er således fra denne bog, at betegnelsen en nova for en pludseligt opflammende stjerne stammer.

Det er muligt, at Tycho Brahe rent faktisk ikke var den første til at observere denne supernova. Wolfgang Schuler skulle således have observeret den allerede 6. november 1572, og den italienske astronom Francesco Maurolico observerede den muligvis også før Brahe i det samme år.

December 2008: Stella nova bekræftes som en type Ia-supernova

Calar Alto-Observatoriet tog dette billede af resterne af SN 1572 næsten 400 år efter dens opdagelse. Den befinder sig 7.500 lysår fra Jorden. Eksplosionen som Brahe så fandt derfor sted for 7.900 år siden, og stedet så således ud for 7.500 år siden. Billedet er en optagelse af SN 1572's udsendte gammastråling og billedets farver repræsenterer ikke det synlige lysspektrum.

Traditionelt er SN 1572 blevet klassificeret som en type Ia-supernova, men det har været baseret på historiske optegnelser og har ikke været muligt at fastslå med sikkerhed uden spektroskopiske informationer. Men i december 2008 offentliggjorde Oliver Krause og hans team fra Max Planck-Instituttet for Astronomi i Tyskland i tidskriftet Nature, at de havde opfanget et optisk spektrum af Tychos supernova med noget nær maksimal klarhed. Det skete ved hjælp af teleskoper ved Calar Alto-Observatoriet i Spanien og ved Mauna Kea-Observatoriet på Hawaii.

Dr. Krause og hans team gennemførte en "obduktion" ved at rette deres teleskoper mod svage lysekkoer af den oprindelige eksplosion.

En supernovaeksplosion er som en kosmisk blitzpære, der producerer lys, som spredes i alle retninger. Den første direkte lysbølge ramte jorden i 1572 og blev observeret af Brahe, men selv i dag når andre bølger af lys fra den oprindelige eksplosion frem til Jorden indirekte – reflekteret i det "spejl", som interstellare støvpartikler udgør. Disse "lys-ekkoer" gemmer på en art "fossilt aftryk" af den oprindelige supernova. På den måde kan astronomer "rejse tilbage i tiden" for at bevidne ældgamle kosmiske begivenheder. Dr. Krause siger: "En spændende mulighed nu er at bruge andre lys-ekkoer til at skabe et tredimensionalt spektroskopisk billede af eksplosionen". De nye målinger kan også kaste lys over vigtige, men indtil nu uafklarede spørgsmål om, hvordan Ia-supernovaer opstår. Én model går ud på, at en hvid dværgstjerne akkumulerer materiale fra en følgestjerne, indtil dværgstjernen når en kritisk masse, som resulterer i en termonuklear eksplosion. En anden model foreslår, at akkumuleringen sker, når to hvide dværge smelter sammen.

Det at Tychos supernova ligger så nær Jorden – den ligger i Mælkevejen – gør den til en ideel kandidat for nærmere studier.[1]

Noter

  1. ^ Ancient supernova mystery solved – BBC News/Science and Environment, 4. december 2008

Eksterne henvisninger

NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Tycho-supernova-xray.jpg
Tycho's Supernova Remnant. In 1572, the Danish astronomer Tycho Brahe observed and studied the explosion of a star that became known as Tycho's supernova. More than four centuries later, Chandra's image of the supernova remnant shows an expanding bubble of multimillion degree debris (green and red) inside a more rapidly moving shell of extremely high energy electrons (filamentary blue). As a huge ball of exploding plasma, it was Irving Langmuir who coined the name plasma because of its similarity to blood plasma, and Hannes Alfvén who noted its cellular nature. The filamentary blue outer shell of X-ray emitting high-speed electrons is also a characteristic of plasmas. This is a false-colour x-ray image in which the energy levels (in keV) of the x-rays have been assigned colours as follows: Red 0.95-1.26 keV, Green 1.63-2.26 keV, Blue 4.1-6.1 keV. All x-rays images must use processed colours since x-rays (as are radio waves, infra-red) are invisible to the human eye. But they are not invisible to suitable equipment, such as x-ray telescopes. The red and green bands highlight the expanding cloud of plasma with temperatures in the millions of degrees.
Science-template.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Science stub icon.
Tycho Cas SN1572.jpg
Star map of the constellation Cassiopeia showing the position of the Supernova of 1572. The labeled stars are: