SMS Erzherzog Ferdinand Max (1865)

Erzherzog Ferdinand Max
Skibet fotograferet omkring 1866.
Klasse
Type	Panserskib
Klasse	Erzherzog Ferdinand Max-klassen
Søsterskibe	Habsburg
Historie
Værft	Stabilimento Tecnico Triestino, Trieste
Påbegyndt	6. maj 1863
Søsat	24. maj 1865
Taget i brug	1866
Udgået	Maj 1886
Skæbne	Ophugget 1916
Tekniske data
Deplacement	5.130 t.
Længde	83,8 m
Bredde	16,0 m
Dybgang	7,1 m
Fremdrift	Maskineri: 2.925 HK. Sejl: tre-mastet rigning.
Fart	Maskine: 12,5 knob
Panser	123 mm sidepanser af smedejern
Besætning	511
Artilleri	16 styk 48 pund forladere 4 styk 8 pund forladere 1869: 14 styk 20,3 cm riflede bagladere 1874: 14 styk 17,8 cm riflede forladere 1882: + lette kanoner: 4 styk 90 mm riflede bagladere 4 styk 70 mm riflede bagladere 2 styk 47 mm hurtigtskydende 3 styk 25 mm maskingeværer

Panserskibet Erzherzog Ferdinand Max tilhørte den tredje serie af panserskibe til den kejserlige østrigske marine. Det var bygget af træ og derefter beklædt med panserplader. De to skibe af Ferdinand Max-klassen var de hidtil største panserskibe i flåden, og det var derfor naturligt, at Erzherzog Ferdinand Max blev kontreadmiral Tegetthoffs flagskib i slaget ved Lissa i 1866. Skibet var opkaldt efter ærkehertug Ferdinand Maximilian

Tjeneste

Ferdinand Max var som nævnt flagskib, da den samlede østrigske flåde i juli 1866 tørnede sammen med den endnu større italienske flåde i Adriaterhavet ved den nuværende kroatiske ø Vis, dengang kendt som Lissa. Tegetthoff havde ingen tiltro til sit artilleris chancer mod de italienske panserskibe, så han tyede i stedet til den ældgamle taktik med vædring. Taktikken virkede, og Ferdinand Max vædrede og sænkede det italienske flagskib Re d'Italia. Efter slaget fik skibet mere tidssvarende kanoner og gjorde tjeneste til 1886. Derefter fungerede det i årene 1889-1908 som artilleriskoleskib. Ophugget i 1916.

Litteratur

• Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5