SI-præfiks

For alternative betydninger, se Præfiks (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Præfiks)

Et SI-præfiks[1] er et præfiks, som kan anvendes på enhver SI-enhed.[2]

For eksempel ganger præfikset "kilo" med ét tusind, så én kilometer er 1 000 meter og én kilowatt er 1 000 watt. Præfikset "milli" dividerer med ét tusind, så én millimeter er en tusindedel af en meter (der går 1 000 millimeter på en meter); og én milliliter er én tusindedel af en liter. Dét at det samme præfiks kan anvendes på enhver SI-enhed, er en af SI systemets styrker.

Almindelige præfikser

De mest almindelige anvendte præfikser er:

  • giga = 109 = milliard = 1.000.000.000 (dvs. ét tusind millioner)
  • mega = million = 1.000.000
  • kilo = tusind = 1.000
  • deci = en tiendedel = 0,1
  • centi = en hundrededel = 0,01
  • milli = en tusindedel = 0,001

Komplet SI-præfiks-tabel

PræfiksTalPræfiks fra
NavnSymbolNavn1000m10nDecimaltalÅrEtymologi
quetta[3][4]    QQuintillion10001010301 000 000 000 000 000 000 000 000 000 0002022
ronna[3][4]    Rkvadrilliard1000910271 000 000 000 000 000 000 000 000 000
yotta    Ykvadrillion1000810241 000 000 000 000 000 000 000 0001991græsk ὀκτώ, okto, otte for 10008
zetta    Ztrilliard1000710211.000.000.000.000.000.000.000græsk bogstav ζ, zeta, i oldgr. ζῆτα, sept, syv for 10007
exa    Etrillion1000610181.000.000.000.000.000.0001975græsk ἕξ, hex, seks for 10006
peta    Pbilliard1000510151.000.000.000.000.000græsk πέντε, pente, fem for 10005
tera    Tbillion1000410121.000.000.000.0001960græsk τέρας, teras, monster
giga    Gmilliard100031091.000.000.000græsk γίγας, gigas, kæmpe
mega    Mmillion100021061.000.000græsk μέγας, megas, stort
kilo    ktusind100011031.0001795græsk χίλιοι, khilioi, tusind
hekto    hhundrede10002/3102100græsk ἑκατόν, hekaton, hundrede
deka    dati10001/310110græsk δέκα, deka, ti
en / et100001001
deci    dtiendedel1000-1/310-10,11795latin decimus, tiende
centi    chundrededel1000-2/310-20,01latin centum, hundrede
milli    mtusindedel1000-110−30,001latin mille, tusind
mikro    µmilliontedel1000-210−60,000 0011960græsk μικρός, mikros, småt
nano    nmilliardtedel1000-310−90,000 000 001græsk νάνος, nanos, dværg
piko    pbilliontedel1000-410−120,000 000 000 001italiensk piccolo, småt
femto    fbilliardtedel1000-510−150,000 000 000 000 0011964dansk femten for 10−15
atto    atrilliontedel1000-610−180,000 000 000 000 000 001dansk atten for 10−18
zepto    ztrilliardtedel1000-710−210,000 000 000 000 000 000 0011991latin septem, syv for 1000-7
yokto    ykvadrilliontedel1000-810−240,000 000 000 000 000 000 000 001græsk ὀκτώ, okto, otte for 1000-8
ronto[3][4]    rkvadrilliardedel1000-910−270,000 000 000 000 000 000 000 000 0012022
quecto[3][4]    qQuintilliontedel1000-1010−300,000 000 000 000 000 000 000 000 000 001

Selv om mikro (µ) først blev officielt præfiks i 1960, blev det anvendt af naturvidenskabsfolk allerede fra begyndelsen af 1900-tallet. Mega og mikro blev foreslået af British Association for the Advancement of Science i 1873.[5]

Bemærk at man i forskellige lande bruger to forskellige systemer for navne på store tal, sådan at f.eks. en milliard hedder a billionamerikansk. Ordet billion kan således være tvetydigt i en international sammenhæng. En af fordelene ved SI-præfikserne er, at de er entydige.

Stavningen af de forskellige præfikser kan dog variere lidt fra sprog til sprog. Som et eksempel staves hekto- og kilo- henholdsvis etto- og chilo-italiensk. De samme to præfikser staves hecto- og kilo-engelsk, der er ingen stavemåde, som er mere korrekt end andre da det, ligesom andre ord, afhænger af sproget.

Symbolerne for præfikserne er internationale og ufravigelige, så italienerne bruger også km som symbol for chilometro.

Bemærk at symbolet for kilo er et lille "k"; det store "K" er symbolet for temperaturenheden Kelvin.

Udvidelse

Der har været en del forslag om udvidelse af området med præfikser.

Den daværende fysikstuderende Austin Sendek har foreslået "hella" som præfiks for 1027.[6]

Fysikeren Brian C. Lacki har foreslået at fortsætte i omvendt alfabetisk orden fra Z og Y med symbolerne X, W og V for 1027, 1030 og 1033.[7]

Og så foreslår DigitalDan at bruge "vectra (V)" om 1027 og "vimto (v)" om 10-27.[8]

Oprindelige metriske præfikser

De oprindelige præfikser fra 1795 var:

PræfiksTalEtymologi
NavnNavn10nDecimaltalSprogBetydning
  myriatitusind10410 000græskμύριοι, mýrioi, titusind
  kilotusind1031 000χίλιοι, khilioi, tusind
  hektohundrede102100ἑκατόν, hekaton, hundrede
  dekati10110δέκα, deka, ti
en / et1001
  decitiendedel10-10,1latindecimus, tiende
  centihundrededel10-20,01centum, hundrede
  millitusindedel10−30,001mille, tusind

Desuden havde man "double" for dobbelt og "demi" for halvt[9], og man kunne sætte præfikser sammen, f.eks. er et pund et demikilogram. Den franske lov fra 1795 har ikke nogen symboler eller forkortelser for præfiksene.[10]

Præfiksene "demi", "double" og "myria" er udgået, men enheden en myriameter (ti kilometer) har overlevet som en mil í Norge og Sverige.[11]

Præfiksene, der ikke er hele potenser af 1000, altså "hekto", "deka", "deci" og "centi", har begrænset anvendelse. Det er tilladt at skrive 1013 hPa for atmosfæretrykket 101 300 Pa. Derimod må man ikke skrive 101,3 hV for den elektriske spænding 10 130 V, men gerne f.eks. 10,13 kV.

Eksempler

  • 5 cm = 5 × 10-2 m = 5 × 0,01 m = 0,05 m
  • 3 MW = 3 × 106 W = 3 × 1 000 000 W = 3 000 000 W

Operatorpræcedens

Præfikset har altid højere operatorpræcedens end en hvilkensomhelst eksponentiering; derfor betyder km² kvadratkilometer og ikke kilokvadratmeter. For eksempel er 3 km2 = 3 × (1000 m)2 = 3 000 000 m2.

Anbefalinger

Det anbefales at anvende præfikser med eksponenter, der er delelige med tre. Hellere '100 meter' end 'en hektometer'. Bemærkelsesværdige undtagelser er centimeter, hektar (hekto-ar), centiliter og 1 dm3 (det samme som rumfanget én liter).

Navnenes oprindelse

Af de 20 præfikser er 13 afledt af græsk, fire af latin, to (femto og atto) er afledt af dansk, og et (piko) er afledt af italiensk.

Se også

Kilder

  1. ^ SI Brochure - Section 3.1: SI prefixes
  2. ^ SI Brochure: The International System of Units
  3. ^ a b c d 16. nov 2022, ing.dk: Værd at Vide: Sig goddag til ronna og quetta og farvel til skudsekunder Citat: "...Tiden er kommet til at definere nye navne for 10^27 og 10^30 og tage et afgørende skridt i retning af at bandlyse skudsekunder de næste 100 år...De foreslåede navne er hhv. ronna/ronto og quetta/quecto. Disse er hhv. inspireret af novem (latin for ni) og decem (latin for ti). Navnene er valgt, så deres forkortelser R/r og Q/q ikke allerede er taget i brug for SI-enheder eller andre ofte brugte enheder eller symboler...", backup
  4. ^ a b c d 18 November 2022, newscientist.com: Citat: "...New prefixes in the International System of Units have been confirmed, ushering in ronto and quecto for tiny numbers and ronna and quetta for very large numbers, like the amount of data on internet servers...", backup
  5. ^ British Association for the Advancement of Science: Report 1873, Page 224
  6. ^ Physics major has a name for a really big number, Los Angeles Times 6. juli 2010
  7. ^ Lacki, B. C. (2015). SETI at Planck Energy: When Particle Physicists Become Cosmic Engineers
  8. ^ DigitalDan's Scientific Website - SI Prefixes
  9. ^ L'Histoire Du Mètre: La Loi Du 18 Germinal An 3
  10. ^ The History of the Meter - The 7 April 1795 Act - Art. 6, 7 & 8
  11. ^ Store norske leksikon: Mil

Medier brugt på denne side

SI base units.svg
Forfatter/Opretter: User:DePiep, Licens: CC BY-SA 3.0
The seven SI base units. No partial relationships (no arrows)