Søsterbekk Station
Søsterbekk Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Norge | ||
Adresse | Søsterbekk, 8517 Narvik | ||
Kommune | Narvik kommune | ||
Jernbane | Ofotbanen | ||
Nabostationer | Katterat Station, Bjørnfjell Station | ||
Afstand | 36,05 km fra Narvik havn | ||
Meter over havet | 457 | ||
Åbningsdato | 5. juli 1955 | ||
Ombygget | 1. oktober 1988 | ||
Transport | |||
Operatører | SJ | ||
Togforbindelser | Fjerntog | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Søsterbekk Station (Søsterbekk stasjon eller Søsterbekk holdeplass) er en jernbanestation på Ofotbanen, der ligger i Narvik kommune i Norge. Stationen består af et spor og en perron med en ventesalsbygning i rødmalet træ. Der er ikke bilvej til stationen, men den ligger ved vandrerruten Rallarveien mellem Bjørnfjell og Katterat. Stationen betjener de mange hytter, der ligger i området.
Stationen åbnede oprindeligt som trinbræt på den gamle strækning gennem Norddalen 5. juli 1955. Den erstattede den gamle Bjørnfjell Station lidt derfra, der blev nedlagt 27. november 1955. I 1988 blev banen omlagt mellem Sørdalen og Bjørnfjell for at undgå en gammel bro ved Norddalsenden. I den forbindelse blev stationen flyttet fra den gamle til en nye strækning 1. oktober 1988. Her kom den til at ligge ved den nordligste af de to broer, der opførtes på den nye strækning.
Da Ofotbanen blev bygget fra 1880'erne og frem til åbningen i 1903 boede mange af anlæggets og jernbanens funktionærer i Søsterbekk, da området var vestvendt og langt mere solrigt end de omkringliggende stationer.
Litteratur
- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 142-143. ISBN 82-90286-28-7.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Søsterbekk Station
- Bane Nors informationsside om Søsterbekk Station
- Søsterbekk Station i Norsk Jernbaneklubbs stationsdatabase
- Norsk Jernbaneklubbs stationsdatabase: Ofotbanen
Koordinater: 68°26′07″N 18°00′12″Ø / 68.4353°N 18.0033°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Stiaand, Licens: CC BY-SA 3.0
Picture of Søsterbekk railway stop along the Ofot Line, east of Narvik.