Sørfolda

Sørfolda
Den ytre del av fjorden sett fra Styrkesnes
Den ytre del av fjorden sett fra Styrkesnes
Overblik
LandNorge Norge
KommunerBodø og Sørfold
Kommuner (Fylker)Nordland
OmrådeVestfjorden, Salten
Typefjord
Maks. længde40,3 km
Maks. dybde573 meter
Oversigtskort

Sørfolda (også kendt som Sørfolla[1]) er en fjordarm af Folda i Nordland fylke i Norge.[2] Den ligger for mesteparten i Sørfold, med en nordvestlig del i Bodø og et lille område helt i nordøst (0,4 km²) i Steigen kommuner. Fjorden går 38,5 kilometer i sydøstlig retning fra indløbet mellem Mulneset i nordøst og Kantsteinvika i sydvest til Langstranda ved byen Straumen. Videre går den to kilometer i sydlig retning til bunden af Sørfoldbugten hvor Straumvatnet har sit udløb. Sundet mellem fastlandet og Prestmåsøya, som ligger i indløbet, kaldes Revsfjorden.

Der går syv fjordarme fra Sørfolda. Fra nordøst ligger Sagfjorden (næsten 11 kilometers længde), vigen Hopen (2,3 km), Leirfjorden (19 km), Aspfjorden (3,5 km) og Tørrfjorden (4 km). På østsiden går Nevelsfjorden i Bodø (12 km) og Sjunkfjorden (11 km) fra. Der går også videre forgreninger fra flere af fjordarmene. [2]

Den ydre halvdel af Sørfolda har en sparsom bosætning og få vejforbindelser. På vestsiden går Fylkesvej 571 fra Tårnvika, nord for Nevelsfjorden, til Kjerringøy. Området mod syd fra Nevelsfjorden til Røsvik er uden fast bosætning eller vejforbindelser, og store dele af kystlinjen er beskyttet som Sjunkhatten nationalpark. Der er sammenhængende gårdbebyggelse fra Røsvik, langs fylkesvej 826, til Straumen. Smelteværket Elkem Salten ligger på industriområdet Valljord lige nord for Straumen.

Fra Straumen følger Europavej E6 dele af fjorden mod nord langs østsiden frem til Leirfjordens munding. Fylkesvej 612 går langs nordsiden af Leirfjorden til Styrkesnesbebyggelserne som er den nordligste bosætning på østsiden. Mellem Hopen og Skjoldvika ligger det fraflyttede kirkested Rørstad som har anløb af hurtigbåd ved behov.

Fra 1941 til 1966 gik der færge fra Røsvik til Bonåsjøen ved Leirfjorden, og fra 1964 til 1991 fra Røsvik til Nordfold i Steigen.

Røsvik

Se også

Kilder og henvisninger

  1. ^ SørfoldaStore Norske Leksikon
  2. ^ a b Sørfolda på Norgeskart.no fra Statens kartverk
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den norsksprogede (bokmål) Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).


Medier brugt på denne side

WP-TranslationProject TwoFlags.svg
Forfatter/Opretter: EvHart, Licens: CC BY-SA 3.0
The Two flags Logo for the Translation Project (see WP:PT on french Wikipédia).
Sørfolda seen from Styrkesvik.jpg
Forfatter/Opretter: Frankemann, Licens: CC BY-SA 4.0
Sørfolda fjord seen from Styrkesvik bay, Sørfold, Nordland, Norge. The area is known for its hundreds of mountain peaks and many fjords.
Røsvik.JPG
Forfatter/Opretter: Rachproglieriev, Licens: CC BY-SA 3.0
Røsvik.
Norway Nordland location map.svg
Forfatter/Opretter: NordNordWest, Licens: CC BY-SA 3.0 de
Location map of Nordland, Norway