Søren Kaare-Andersen

Søren Kaare-Andersen
Født10. september 1958 (64 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet (til 1983) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBankier Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Søren Kaare-Andersen (født 10. september 1958 i København) er en dansk erhvervsleder.

Han blev i 1983 cand.polit. fra Københavns Universitet og herefter ansat i børsmæglerfirmaet Benzon Bankier.

I 1994 kom han til GiroBank, der siden blev fusioneret med Sparekassen Bikuben til BG Bank. Efter fusion med Danske Bank blev han ansvarlig for BG Bank-delen, indtil navnet blev opgivet i 2007 efter hans afgang.

Fra 1. juli 2007 var han administrerende direktør i Roskilde Bank. 24. august 2008 blev bankaktiviteten solgt til Nationalbanken og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser.[1]

Søren Kaare-Andersen har hævdet, at han var uvidende om Roskilde Banks problemer da han overtog direktørposten. Det er efterfølgende blevet oplyst, at han inden han tiltrådte var til en samtale i Finanstilsynet, hvor han angiveligt fik at vide, at der var problemer i banken.[2] Under sin korte tid som direktør i banken nåede han ikke at nedbringe højrisikoudlånene i tilstrækkelig grad, før det var for sent.

Referencer

  1. ^ "Pressemeddelelse, Roskilde Bank. Nationalbanken, 24. august 2008" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. juni 2012. Hentet 25. august 2008.
  2. ^ Oprydningen i Roskilde Bank trækker i langdragBusiness.dk, 10. juli 2009. Hentet 5. juli 2018.