Søren-Peter Olesen

Søren-Peter Olesen
Født13. marts 1955 (68 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDanmarks Tekniske Universitet (1974-1979),
Københavns Universitet (1975-1982, 1982-1989) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDirektør, læge
ArbejdsgiverDanmarks Grundforskningsfond
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Søren-Peter Fuchs Olesen[1] (født 13. marts 1955 i Hadsund) er professor, civilingeniør, læge, dr.med. ved Københavns Universitet og har siden 2015 været direktør for Danmarks Grundforskningsfond

Han er student fra Hobro Gymnasium 1974, cand. polyt. fra Danmarks Tekniske Højskole 1979, cand. med. fra Københavns Universitet 1982, blev dr. med. fra samme universitet 1989 og var postdoc ved Harvard Medical School. Søren-Peter Olesen har været læge ved flere københavnsk hospitaler samt involveret i etableringen og udvikling af flere farma- og device-selskaber som medgrundlægger, adm. direktør, videnskabelig direktør og bestyrelsesmedlem. Han har været professor i fysiologi ved København Universitet siden 1997 og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Hjertearytmi ved Rigshospitalet og Københavns Universitet i perioden 2005-15. Han er medlem af bestyrelsen for Carlsbergfondet, Carlsberg Laboratorium og Carlsberg A/S. Han er formand for gæsteforsker-bedømmelsesudvalg i Danmarks Nationalbank og Nordea-fonden.

Søren-Peter Fuchs Olesens videnskabelige arbejde omhandler de biologiske mekanismer, der styrer hjertets rytme og nervecellers aktivitet. Han har publiceret 180 videnskabelige artikler i førende videnskabelige tidsskifter som Nature og PNAS USA, og han er medopfinder på 25 internationale patenter.

Gift med Gertrud Maria Fuchs (født 30. december 1958 i Oberhausen, Tyskland), og sammen har de to børn.

Referencer

  1. ^ Ved dåben: Søren-Peter Olesen.

Eksterne henvisninger

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.