Søndervig
Søndervig er en bebyggelse og et feriested i Vestjylland, beliggende 8 kilometer vest for Ringkøbing i Ny Sogn ud til Vesterhavet. Bebyggelsen er den sidste på primærrute 15 og er placeret på et landområde, der oprindelig er drænet havbund. I århundreder har det primære erhverv været landbrug og til dels fiskeri. De seneste årtier har fiskeriet dog været samlet i Hvide Sande, ca. 15 kilometer mod syd. Sydøst for Søndervig ligger Ringkøbing Fjord. Feriestedet er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune og tilhører Region Midtjylland.
I dag er Søndervig blevet en ferieby, med hundredvis af sommerhuse og enkelte hoteller. I byen finder turister et butikscenter, supermarked, bowlinghal og badeland – faciliteter der ikke fandtes i Søndervig så sent som i midten af 1980'erne. På de tidligere markarealer øst for byen er der anlagt en golfbane, og i juni 2022 åbnede Lalandia et ferieresort med 483 ferieboliger og et ca. 15000 m² stort center.
På stranden ud for Søndervig kan man finde flere tyske bunkere, der blev bygget som en del af den tyske besættelsesmagts kystfæstning under 2. verdenskrig.
Eksterne henvisninger
- Søndervig – Porten til Vesterhavet
- Læs mere om hvad du kan opleve i Søndervig som turist her http://www.hvidesande.dk/hvide-sande/soendervig Arkiveret 23. oktober 2013 hos Wayback Machine
Koordinater: 56°7′9″N 8°6′59″Ø / 56.11917°N 8.11639°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.10° N
- S: 55.60° N
- W: 8.00° E
- E: 11.70° E
Forfatter/Opretter: Rüdiger Wölk, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Søndervig, Denmark, Panorama View