Sønderholm

Sønderholm
SkolenStationsbygningen

Kirken
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Nordjylland
KommuneAalborg Kommune
SognSønderholm Sogn
Postnr.9240 Nibe
Demografi
Sønderholm by875[1] (2023)
Kommunen222.571[1] (2023)
 - Areal1.143,99 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.sønderholm.dk
Oversigtskort

Sønderholm er en by i Himmerland med 875 indbyggere (2023)[1], beliggende 7 km øst for Nibe, 10 km nordvest for Svenstrup og 16 km sydvest for Aalborg. Byen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Sønderholm hører til Sønderholm Sogn. Sønderholm Kirke ligger i den østlige ende af byen.

Troldkirken

Højt beliggende 1 km nordøst for byen ligger Troldkirken, en langdysse fra yngre stenalder omkring 3950 f.Kr.. Den er ca. 50 meter lang og omgivet af 47 randsten. I midten ligger et sekskantet dyssekammer med en stor flad dæksten. Troldkirken var et af de første danske oldtidsminder, der blev fredet. Det skete allerede i 1809, men fredningen blev først tinglyst i 1850.[2][3] Der ligger flere dysser og rundhøje i nærheden.

Faciliteter

  • Sønderholm Skole har 0.-9. klassetrin i ét spor og to skolefritidsordninger. Den ene ligger sammen med ungdomsklubben i en tidligere inspektørbolig. I en tidligere lærerbolig er der klinik til sundhedsplejerske, kontor til skolepsykolog og rum til Lokalhistorisk Arkiv. Skolen har idrætssal med mulighed for opstilling af scene.[4]
  • Byen har restaurant i det tidligere forsamlingshus samt købmandsforretning.

Historie

I 1901 beskrives Sønderholm således: "Sønderholm, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (i den tidligere 1872 opr. Folkehøjskole, der nedlagdes 1884), Sparekasse for S.-Frejlev Sogne (opr. 12/3 1886...Antal af Konti 252), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation;"[5] Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser desuden et fattighus.

Frejlev Sogn var anneks til Sønderholm Sogn og havde altså ikke egen præst. Sønderholm-Frejlev udgjorde en sognekommune indtil kommunalreformen i 1970, hvor den blev indlemmet i Aalborg Kommune.

Jernbanen

Sønderholm havde stationAalborg-Hvalpsund Jernbane, der startede som Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane i 1899 og blev forlænget til Hvalpsund i 1910. Der kom aldrig megen bebyggelse omkring Sønderholm Station, som lå næsten 2 km syd for byen. I byen viser det lave målebordsblad fra 1900-tallet mejeri, bageri og telefoncentral.

Stationen havde læssespor og fra 1902 krydsningsspor på 142 m. I 1915 blev varehuset og kvægfolden udvidet, og krydsningssporet blev forlænget med 48 m. I 1968 blev stationen nedsat til holdested.[6]

Stationsbygningen er bevaret på Sønderholm Hedevej 61, hvor perronkanten kan ses i haveanlægget. Her passerer "Bjergbanestien"", der på de 10 km mellem Svenstrup og Nibe er anlagt på banens tracé med små undtagelser.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Fredningskendelse 1926
  3. ^ Om Troldkirken (Webside ikke længere tilgængelig) på Fund og fortidsminder kulturarv.dk
  4. ^ Sønderholm Skole
  5. ^ Sønderholm Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901), s. 444
  6. ^ Nordjyllands jernbaner: Hvalpsundbanen strækning og stationer

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark North Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region North Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 185 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.80° N
  • S: 56.50° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.30° E
SønderholmStationSporside.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Sønderholm Station fra sporsiden med perronkant
Sønderholm kirke (Aalborg).JPG
Forfatter/Opretter: Bococo, Licens: CC BY-SA 3.0
Sønderholm kirke, Aalborg, fra nordvest
SønderholmSkole.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Den lukkede skole i Sønderholm