Sønderbæk Kirke

Sønderbæk Kirke
Sønderbæk kirke (Randers).JPG
Sønderbæk Kirke set fra nordøst
Generelt
OpførtRomansk tid
Geografi
AdresseRejstrupvej 4, Sønderbæk, 8920 Randers NV
SognSønderbæk Sogn
PastoratPurhus Pastorat
ProvstiRanders Nordre Provsti
StiftÅrhus Stift
KommuneRanders Kommune
Eksterne henvisninger
nslf-pastorat.dk
Oversigtskort

Sønderbæk Kirke er en kirke i Sønderbæk Sogn i det tidligere Sønderlyng Herred, Viborg Amt, nu Randers Kommune. Kor og skib er opført i romansk tid fint tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel. Ved koret og skibets hjørner ses udkragende, profilerede granitkonsoller, som formodentlig har båret et tagudhæng. Begge døre er bevaret med profilerede kragsten og buestik, syddøren er tilmuret, norddøren stadig i brug. I murværket ses flere rundbuevinduer.

Korbue og kor med alter
Kirkerummet
Døbefont

På kirkegården øst for det nuværende våbenhus ses efterladte tilhugne sten. Muligvis er byggeriet gået i stå, eller værkstedet har forberedt nogle sten til et andet byggeri, som ikke er blevet gennemført, ifølge den lokale tradition stammer dette materiale og de genanvendte kvadre i tårnets murværk fra den nedrevne kirke i Hvidding. Tårnet er opført i sengotisk tid af genanvendte kvadre og teglsten. Våbenhuset er fra 1938. I våbenhuset er indsat en monolitoverligger i væggen, desuden ses en gravsten over Maren Mikkelsdatter (død 1669). Døren mellem våbenhus og skib er en gammel jernbunden dør. Kirken blev istandsat i 1938.

Kirken har fladt bjælkeloft. Den falsede korbue er bevaret med rigt profilerede kragbånd. Altertavlen er en katekismustavle fra 1620. Prædikestolen bærer årstallet 1634.

Den romanske døbefont af granit har to par dobbeltløver med fælles hoved på kummen, det ene hoved gaber over en figur.

Eksterne kilder og henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E
Soenderbaekx21Doebefont.JPG
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Sønderbæk Kirke, Randers Kommune, døbefont
Sønderbæk kirke (Randers).JPG
Forfatter/Opretter: Bococo, Licens: CC BY-SA 3.0
fra nordøst
Soenderbaekx18Korbue.JPG
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Sønderbæk Kirke, Randers Kommune, korbue
Soenderbaekx16Kirkerummet.JPG
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Sønderbæk Kirke, Randers Kommune, kirkerummet