Sønder Løgum

Sønder Løgum
Klokkestabel ved Sdr. Løgum Kirke
Klokkestabel ved Sdr. Løgum Kirke
Klokkestabel ved Sdr. Løgum Kirke
VåbenBeliggenhed
Coat of arms of Sønder Løgum
Coat of arms of Sønder Løgum
Administration
LandTyskland Tyskland
DelstatSlesvig-Holsten
Kreis Nordfrisland
AmtSydtønder
BorgmesterRainer Eggers (CDU)
Statistiske data
Areal26,59 km²
Højde14 m
Indbyggere2.380 (31/12/2018)
 - Tæthed90 Indb./km²
Andre informationer
TidszoneCET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeNF
Postnr.25923
Tlf.-forvalg0 46 63
Koordinater54°52′N 8°55′Ø / 54.867°N 8.917°Ø / 54.867; 8.917Koordinater: 54°52′N 8°55′Ø / 54.867°N 8.917°Ø / 54.867; 8.917
Hjemmesidewww.suederluegum.de
Beliggenhed af kommune Sønder Løgum i Landkreis Nordfrisland
Kort
Kort

Sønder Løgum (dansk) eller Süderlügum (tysk) er en landsby og kommune beliggende syd for den dansk-tyske grænse på gesten (Midtsletten) i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydtønder kommunefællesskab (Amt Südtondern). Landsbyen er sogneby i Sønder Løgum Sogn. Sognet lå i Kær Herred (Tønder Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[1].

Byen omtales som Sønder Løgum for at skelne landsbyen fra landsbyerne Nørre og Øster Løgum, der nu ligger nord for grænsen. Landsbyens nordfrisiske navn er Läigem, på sønderjysk kaldes byen for Lym.

Geografi

Til kommunen hører Horsbjerg (Horsberg), Sønder Løgum Mark, Sønder Løgum Skov og landsbyen Vimmersbøl (Wimmersbüll). Vimmersbøl er stationsby ved banestrækningen mellem Nibøl og Tønder (marskbane). Området er landbrugspræget med en del sandbanker, lyng- og mosestrækninger. Øst for byen ligger naturområdet Sønder Løgum Klit og Svanemose/Tranemose, mod sydøst Sønderpolde. Stedet Horsbjerg (afledt af oldnordisk hross og hors) var i ældre tid fortrinsvis været benyttet til græsgang for heste.

Historie

Byen omtaltes første gang i 1462. Stednavnet henføres til glda. løgh eller oldn. lǫgr for vaskevand[2]. I middelalderen gik kystlinjen umiddelbart vest for byen. Byen havde en altovervejende dansk befolkning. En undersøgelse af indbyggernes navne for tiden omkring 1500 viste, at 7 ud af 70 navne var frisiske.[3]

Byen kom ved delingen af hertugdømmerne i 1544 under Hans den Ældres del[4] og efter hans død i 1580 forblev den ved omfordelingen under hertugelig ledelse. I 1721 kom byen under den danske krone.

Sønder Løgum Kirke nævnes første gang 1240. I 1864 havde byen kirke, præstegård, skole, fattighus, ølbryggeri, brevsamlingssted, 4 kroer og vindmølle.[5] Der blev holdt gudstjenester på dansk indtil 1882 i Sdr. Løgum[6]. Skolesproget var dansk indtil 1864.

Noter

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, s. 219
  2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 633
  3. ^ Lauridsen, s. 341
  4. ^ KLNM, bind 16: "Slesvig", sp. 217-218
  5. ^ Trap, s. 168
  6. ^ Kronik i Flensborg Avis, den 30. april 2020

Litteratur

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Die St. Marienkirche zu Süderlügum.jpg
Forfatter/Opretter: JorgeStefan, Licens: CC BY-SA 4.0
Im Vordergrund ist der Holzglockenturm zu sehen. Dahinter die weiße Kirche.
Suederluegum in NF.PNG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Suederluegum Wappen.png
Coat of arms of the municipality Süderlügum in Schleswig-Holstein, Germany.