Sølvpotentil
Sølvpotentil | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
Slægt | Potentilla (Potentil) |
Art | P. argentea |
Videnskabeligt artsnavn | |
Potentilla argentea L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Sølvpotentil (Potentilla argentea), ofte skrevet sølv-potentil, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på tørre marker og bakker.
Beskrivelse
Sølvpotentil er en flerårig urt med en nedliggende til opstigende vækst. Planten danner en grundstillet bladroset, som kan være mere eller mindre vintergrøn. Stænglerne er rødlige, men dækket af et gråt hårlag.
Bladene er spredstillede og 5-fingrede med ombøjet rand. Småbladene er dybt indskårne ved spidsen og ellers groft tandede. Oversiden er mørkegrøn og mere eller mindre tæt forsynet med grå hår, mens undersiden er hvidfiltet. Blomstringen sker i juni-august, hvor man finder blomsterne siddende samlet i løse, endestillede stande. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med gule kronblade. Frugterne er nødder, som sidder fast på den tørre blomsterbund.
Rodnettet består af en kort, lodret rodstok, som bærer nogle få, kraftige og dybtgående hovedrødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,45 m (30 x 45 cm/år).
Voksested
Sølvpotentil | |||||
L = 9 | T = 6 | K = 3 | F = 2 | R = 3 | N = 1 |
Sølvpotentil er udbredt i Mellemøsten, Lilleasien, Kaukasus, Centralasien, Sibirien og Kina samt i det meste af Europa. I Danmark findes den almindeligt overalt. Den foretrækker et lysåbent voksested med en tør, veldrænet og kalkholdig jord med et lavt næringsindhold. Derfor træffes den på tørre marker, vejskråninger og bakker.
På Mens Alvaret på Öland findes arten sammen med bl.a. aksærenpris, blåhat, alm. brunelle, alm. kohvede, sandløg, slangehoved, svalerod, voldtimian, bakkenellike, dueskabiose, Festuca oelandica (en endemisk art af svingel, filtbladet kongelys, filtet soløje, gul rundbælg, gul snerre, harekløver, havemalurt, hvid stenurt, håret flitteraks, knoldet mjødurt, lammeøre, nikkende limurt, nikkende tidsel, smalbladet timian, soløjealant og ølandpurløg[1]
Galleri
- Vækstform
- Blade
- Blomsterstand
- Blomst
- Habitat
Kilder og henvisninger
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Sølvpotentil
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
Søsterprojekter med yderligere information: |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: , Licens: CC0
Silber-Fingerkraut (Potentilla argentea) auf einer Wiese zum Schutz der Haubenlerche am Stadtrand von Hockenheim
Forfatter/Opretter: Matt Lavin from Bozeman, Montana, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
Potentilla argentea is found commonly along roads and trails in Grand Teton National Park but is distinctly absent from the adjacent high-native-plant-cover sagebrush steppe. Leaves with inrolled magins and distinctly white-hairy undersurfaces are characteristic of this species.
Forfatter/Opretter: AnRo0002, Licens: CC0
Silber-Fingerkraut (Potentilla argentea) im Landesgartenschaupark Hockenheim
Forfatter/Opretter: , Licens: CC0
Silber-Fingerkraut (Potentilla argentea) beim Insultheimer Hof im Landschaftsschutzgebiet „Hockenheimer Rheinbogen“
Forfatter/Opretter: Matt Lavin from Bozeman, Montana, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
Potentilla argentea is found commonly along roads and trails in Grand Teton National Park but is distinctly absent from the adjacent high-native-plant-cover sagebrush steppe.