Søkabel

Eksempel på et søkabel i Nordsøen. Den blå linje viser den 'faktiske placering af kablet, taget fra GPS. Den røde linje viser dog den repræsentative placering for kablet.

Et søkabel er et kabel lagt på havbunden for at overføre telekommunikation eller strøm.

Det første søkabel overførte telegrafiske meddelelser. Senere generationer af søkabler transporterede telefonisk trafik, senere også data kommunikation. Alle moderne kabler bruger lysleder/fiber-teknologi til at overføre datamængder. Disse kan bruges til at overføre telefonisk trafik ligesåvel som internet og privat datatrafik. De er typisk 6,9 cm i diameter og vejer omkring 10 kg per meter, men tyndere og lettere kabler bruges ofte på dybt vand.[1]

I 2003 forbandt søkabler alle verdens kontinenter, med undtagelse af Antarktis.

Et tværsnit af et søkabel. 1. Polyethylen. 2. "Mylar" bånd. 3. Standard stålledninger. 4. Aluminium vandbarriere. 5. Polykarbonat. 6. Kobber eller alluminium rør. 7. Oliegelé. 8. Lysleder.

I Danmark har Nørre Nebel i Blaabjerg en central placering, her går bl.a. det transatlantiske-telekommunikationskabel, TAT-14, i land.[2]

Referencer

  1. ^ http://image.guardian.co.uk/sys-images/Technology/Pix/pictures/2008/02/01/SeaCableHi.jpg
  2. ^ Jens Rebensdorff (25. juni 2014), Huset med kablet, Berlingske, hentet 17. september 2020. 
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Submarine cables.png
Map with examples of submarine communications cables. Some of the cables represented were incomplete in the mapping stage; they do not go to "nowhere", they are merely incomplete when this image was captured.
Submarine cable cross-section 3D plain.svg
Cross-section of a submarine communications cable. Layers:
  1. Polyethylene
  2. "Mylar" tape
  3. Stranded metal (steel) wires
  4. Aluminium water barrier
  5. Polycarbonate
  6. Copper or aluminum tube
  7. Petroleum jelly
  8. Optical fibers