Sörla þáttr

Freja i Dværgenes hule. Tegning af Louis Huard, 1901.

Sörla þáttr eller Sörla þáttr eða Heðins saga ok Högna (dansk: Totten om Sørli eller sagaen om Hedin og Høgna) er en kort fortælling fra Óláfs saga Tryggvasonar en mesta[1] som er nedskrevet i Flatøbogen.[2] Manuskriptet blev skrevet og udarbejdet af to kristne præster, Jon Thordson og Magnus Thorhalson, i slutningen af 1300-tallet.[3] Fortællingen begynder 24 år efter Frode Fredegods død, og foregår i 800- og 900-tallet. Den er en sammensat fortælling som indeholder historien om hvordan Freja købte halskæden brisingamen fra dværgene med løfte om at sove med dem, hvordan det førte til en blodig krig, og hvordan Olav Tryggvason bragte fred til landet.

Historien er parallel med elementer fra Heimskringla, dele af digtet Lokasenna (også kendt som Lokes skænderi, hvor Loke anklager Gefion for at sove med en mand for en halskæde), deler af digtet Húsdrápa (Loke stjæler halskæden Brisingamen), og den evige kamp, Hjaðningavíg (Deors klagesang). I slutningen af historien, løser kristendommens indtog den gamle forbandelse som efter traditionen skulle vare indtil Ragnarok.

Inde i disse historier er der flettet historier om Sörli den stærke – en søn af kong Erling fra Oppland. Han fælder en Kong Halvdan i Danmark og bliver så dræbt af hans søn Hedin. Så følger sagnet om Hedin, Høgne og Hildr.

Sagaen er et udpræget litterært produkt der låner fra mange steder i kildelitteraturen – blandt andre Ynglingesagaen (begyndelsen), Gylfaginning (kap. 33) og Þorsteins þáttr uxafóts. Den er derfor næppe ældre end fra den første del af 1300-tallet.[4] Den er blevet beskrevet som "post-klassisk" idet dens elementer inkluderer en beskrivelse af Loke som "snu", tilsyneladende uden ironi, Freja og Lokes roller som domsmænd, og den åbne beskrivelse af Frejas seksualitet.[2] Benjamin Thorpe fra 1800-tallet, beskrev Frejas rolle i fortællingen som "temmelig akavet".[5]

Freja og Dværgene

Fortællingen begynder i Asien i et land kaldet, og det fortælles at Odin var konge her. Herefter berettes at Freja var datter af Njord og Odins konkubine, og at han elskede hende højt.

Fire dværge ved navn Álfrigg, Dvalinn (Dwalin), Berlingr og Grérr bliver introduceret, og da de var dværge var de dygtige håndværkere og levede i en stor sten. På tidspunktet for fortællingen omgik dog almindelige mennesker mere end i dag.

En dag så Freja, at dværgene lavede et smukt halssmykke. Hun tilbyder at købe det for både guld og sølv, men dværgene svarer at de ikke mangler penge. Det eneste hun kan tilbyde i stedet, som de er interesserede i, er at hun ligger en nat med dem hver. Hun ligger som aftalt en nat med dem hver, og efter fire nætter får hun halskæden og kan tage hjem.[6]

Referencer

  1. ^ The Younger Edda. Rasmus B. Anderson transl. (1897) Chicago: Scott, Foresman & Co. (1901).
  2. ^ a b Lindow (2002:280-281).
  3. ^ Rasmus B. Anderson, Introduktionen i Flatøbogen. Norrœna Society, London (1908). "The priest Jon Thordson wrote the story of Erik Vidforle and both the Olaf Sagas; but the priest Magnus Thorhalson wrote what follows and also what goes before, and revised the whole, thus dedicating the work: "May God Almighty and the Virgin Mary bless both the one that wrote and the one that dictated!"
  4. ^ Jónsson, Fínnur Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie
  5. ^ Thorpe (1866:63).
  6. ^ Morris & Morris (1911), s. 128.
Litteratur
  • Lindow, John (2002). Norse Mythology: A Guide to the Gods, Heroes, Rituals, and Beliefs. Oxford University Press. ISBN 0-19-515382-0
  • [[William Morris|Morris, William (Trans.);]] Morris, May (1911). The Collected Works of William Morris: Volume X, Three Northern Love Stories and the Tale of Beowulf. Longmans Green and Company.
  • Thorpe, Benjamin (Trans.) (1866) The Elder Edda of Saemund Sigfusson. Norrœna Society.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Freyja in the Cave of the Dwarfs by H. L. M.jpg
Captioned as "Freyja in the Cave of the Dwarfs".