Sólbjørg Jakobsen
Sólbjørg Jakobsen | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. november 2022 | |
Valgkreds | Nordjyllands Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | 8. august 1991 (32 år) Thorshavn, Færøerne/Danmark |
Politisk parti | Liberal Alliance Venstre (2017) |
Uddannelsessted | Aalborg Universitet |
Beskæftigelse | Jurist, politiker |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Sólbjørg Jakobsen (født 8. august 1991 i Thorshavn) er en dansk-færøsk politiker. Hun blev som folketingskandidat for Liberal Alliance valgt ind ved Folketingsvalget 2022. Hun overtog posten som Liberal Alliances politiske ordfører fra partiformand Alex Vanopslagh i august 2023.[1]
Jakobsen er født i Thorshavn i 1991. Hun studerede til cand.jur. på Aalborg Universitet fra 2011 til 2016. Hun har bopæl i Vestbjerg ved Aalborg, samboende kæreste og to børn.[2]
Jakobsen var opstillet for partiet Venstre til kommunalvalget 2017 hvor hun fik 425 stemmer. Ved kommunalvalget 2021 øgede hun sit stemmetal til 731, men var da opstillet for Liberal Alliance. I samme ombæringen var hun opstillet ved regionsrådsvalget 2021 og fik 445 stemmer.[3] I 2019 blev Jakobsen opstillet som spidskandidat, og ved Folketingsvalget 2022 fik hun 4.421 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds og vandt partiets eneste mandat i storkredsen.
For Liberal Alliance er Jakobsen beskæftigelsesordfører, færøerneordfører og ligestillingsordfører i Folketinget.[4]
Referencer
- ^ Ida Meesenburg (31. august 2023), Alex Vanopslagh giver post som politisk ordfører videre, DR, hentet 31. august 2023
- ^ Sólbjørg Jakobsen (LA), Folketinget, 9. februar 2023, hentet 31. august 2023
- ^ Sólbjørg Jakobsen - Kandidat for Liberal Alliance i null
- ^ Sabine Dybdahl Christoffersen (18. november 2022), "Liberal Alliance udpeger ny ordfører for beskæftigelse", Altinget.dk, Wikidata Q117349293
Eksterne henvisninger
- Sólbjørg Jakobsen på Folketingets hjemmeside