Sækkepibe

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Pibe.
Sækkepibespiller i Edinburgh.
Moderne hümmelchen.

En sækkepibe er et musikinstrument, hvis oprindelse i tid og sted er omstridt.

Sækkepiben er en såkaldt træblæser, et blæseinstrument af træ, der virker ved tilførsel af luft i en fleksibel beholder af skind eller kunststof. Via denne distribueres luften videre gennem de rørblade, der laver lyden, ud i et antal udborede, cylinderformede træstykker, der er fastgjort indvendigt i sækken.

Sækkepiben adskiller sig fra andre blæseinstrumenter derved, at luftdistributionssystemet gennem sækken tillader: 1) At musikken kan spilles uafbrudt uden at være afhængig af musikerens vejrtrækning og 2) at der kan sendes luft gennem flere rørblade på én gang. På denne måde kan man opnå en klang, der er sammensat af såvel høje som lave frekvenser. Til gengæld er der en række ulemper forbundet med systemet. Musikerens rolle er i princippet kun at tilføre luft og bevæge fingrene. At ændre lyden ved at forme læberne anderledes er ikke muligt og ændring af trykket får kun instrumentet til at gå ud af stemning. Således er det kun meget få sækkepiber, der har et register på meget mere end en oktav. Tonearten står heller ikke til at ændre.

Sækkepibespiller
Abraham Bloemaert, 1600-tallet
Sækkepibespiller
Hendrick ter Brugghen, 1624
Omrejsende musikere
Christian Wilhelm Ernst Dietrich, 1745

Ud over sækken består sækkepiben typisk enten af et mundstykke eller en blæsebælg, til at føre luft ind i instrumentet. Dertil kommer et antal trærør, der varierer i størrelse og antal, afhængigt af, hvilken type sækkepibe der er tale om. Der vil dog altid være et rør med nogenlunde samme form som en fløjte, der på de Britiske Øer kaldes en chanter. Ligesom en fløjte er chanteren udstyret med et antal huller, der ved betjening med fingrene afspiller selve melodierne. Derudover vil de fleste sækkepiber have mindst en såkaldt drone. Dronerne vil være fastgjort til sækkepiben på en sådan måde, at de ved betjening enten hviler på musikerens skulder, eller henover brystkassen. Klangen i dronen eller dronerne er dybere end chanterens og angiver grundtonen. I modsætning til chanteren kan tonen i dronerne ikke modereres.

Sækkepiber findes i mange størrelser, klange og varianter over det meste af Europa og en del af Mellemøsten. Der findes flere varianter af sækkepiber i Palæstina og på Balkan. I Skandinavien har Sverige sin egen sækkepibe, mens der også er forskellige typer i Spanien, Frankrig og naturligvis de Britiske Øer. Udover den velkendte skotske sækkepibe er der den særlige irske Uillean pipe der anses for at være den mest avancerede sækkepibe i verden. Her gør et særligt system af klapper det muligt at spille melodier over flere oktaver.

The Great Highland Bagpipe

Great Highland Bagpipe

Den vel nok bedst kendte, skotske sækkepibe, hvis egentlige navn er The Great Highland Bagpipe eller gælisk Piob Mhór (=stor sækkepibe) er udbredt over det meste af den vestlige verden på grund af migration, kolonisation og et omfattende foreningsnetværk. Således spilles dette instrument i vid udstrækning både i Australien og New Zealand, samt i Canada, Sydafrika og USA, ud over naturligvis de Britiske Øer. I let modererede former spilles denne sækkepibe også i bl.a. Pakistan og Jordan. I det øvrige Europa er interessen for denne sækkepibe også i vækst.

Denne type sækkepibe kan kun spille 9 toner. Der er ikke mulighed for at lave spring i oktaver, hverken op eller ned, og det er heller ikke muligt at spille halvtoner,- altså kryds eller b for. Derudover kan sækkepiben ikke ændre lydstyrken, men spiller med konstant intensitet. Da det på en sækkepibe ikke er muligt at opdele tonerne med andet end en direkte overgang, tilføjes der f.eks gracenotes. Dette gør, at det er muligt at ændre udtrykket i en melodi.

På verdensplan findes en graduering af sækkepibebands i fire såkaldte Grades (visse steder findes der fem, men det er kun lokale fænomener.) Nye bands starter i Grade 4, mens de bedste bands i verden spiller i Grade 1. USA, Canada, Australien, Irland, New Zealand og Sydafrika har Grade 1 bands, mens Frankrig, Sverige, Holland og Danmark har gjort sig bemærket ved at have konkurrerende bands i Grade 2.

Gnome-speakernotes.svg
Skye Boat Song
En tilpasning af Skye Boat Song til Great Highland bagpipes spillet af Clan Stewart Pipe Band.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Se også

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Gnome-speakernotes.svg
Forfatter/Opretter: Gnome?, Licens: GPL
SVG recreation of Gnome speakernotes.
Great Highlands Bagpipe 001.jpg
Great Highlands Bagpipe
Modern huemmelchen.jpg
Forfatter/Opretter: Sönke Kraft aka Arnulf zu Linden, Licens: CC BY-SA 3.0
modern huemmelchen

chanter (cylindrical bore, equipped with double-reed), scale range: c1d1e1–g2
large drone (cylindrical bore, equipped with double-reed) can be tuned to: B, c0, d0

small drone (cylindrical bore, equipped with double-reed) can be tuned to: e0, f0, g0, a0
Skye Boat Song.ogg
Forfatter/Opretter:

Lyrics by Sir Harold Boulton, Bart. (1859 - 1935) [Not included in this recording], to a traditional air collected by Miss Annie MacLeod in the 1870s.

Performance by the Clan Stewart Pipe Band, Licens: CC BY-SA 2.0
The Skye Boat Song (1884) played on the bagpipes by the Clan Stewart Pipe Band.