Sámi soga lávlla

Søsterprojekter med yderligere information: Kildetekster fra Wikisource

Sámi soga lávlla er et digt af Isak Saba, skrevet og publiceret i Sagai Muittalægje i 1906. På samekonferencen i Åre i 1986 blev den vedtaget som samisk nationalsang. Digtet blev tonesat af Arne Sørli, og melodien (jf. partitur til nedenfor til højre) blev godkendt på den 15. samekonference i Helsingfors i 1992. Teksten er oversat til alle de samiske sprog. Denne udgave er skrevet på orginalsproget, nordsamisk, men med gældende retskrivning.

Nordsamisk version (ny retskrivning)

Guhkkin davvin Dávggáid vuolde

sabmá suolggai Sámieanan.

Duottar leabbá duoddar duohkin,

jávri seabbá jávrri lahka.

čohkat čilggin, čorut čearuin

allanaddet almmi vuostái.

Šávvet jogat, šuvvet vuovddit,

cáhket ceakko stállenjárggat.

máraideaddji mearaide.

Dálvit dáppe buolašbiekkat,

muohtaborggat meariheamit.

Sámisohka sieluin mielain

eahccá datte eatnamiiddis:

Mátkálažžii mánuheabit,

giđđudeaddji guovssahasat, -

ruoškkas, ruovggas rođuin gullo,

juhca jávrriin, jalgadasain,

geresskálla máđiid miel.

Ja go geassebeaivváš gollut

mehciid, mearaid, mearragáttiid,

golli siste guollebivdit

suilot mearain, suilot jávrriin.

Gollin čuvget čáhcelottit,

silban šovvot sámieanut,

šelgot čuoimmit, šleđgot áirrut,

luitet olbmát lávllodemiin

geavgŋáid, guoikkaid, goatniliid.

Sámieatnan sohkagoddi –

dat lea gierdan doddjokeahttá

goddi čuđiid, garrogávppiid,

viehkes vearrevearroválddiid.

Dearvva dutnje, sitkes sohka!

Dearvva dutnje, ráfi ruohtas!

Eai leat doarut dorrojuvvon,

eai leat vieljain varat vardán

sámi siivo soga sis.

Máttarádját mis leat dovle

vuoitán vearredahkkiid badjel.

Vuostálastot, vieljat, miige

sitkatvuođain soardiideamet!

Beaivvi bártniid nana nálli!

Eai du vuoitte vašálaččat,

jos fal gáhttet gollegielat,

muittát máttarmáttuid sáni:

Sámieatnan sámiide!

Norsk version (Jacob Børretzen)

Langt nord under Store Bjørnen

sakte stiger Samelandet:

Vidde seg bak vidde strekker,

sjø ved sjø hvor øyet rekker.

Lier, åser, snaue rabber

hever seg mot himmelbrynet.

Elver bruser, skoger suser,

stålgrå, steile fjell-nes skyter

mot det ville hav seg ut.

Vintertid med storm og kulde,

snefokk uten mål og måte.

Sameslekten dog av hjertet

henger med sitt hjem og yrke.

For en vandrer månen skinner,

nordlys flimrer, stjerner tindrer.

Reingrynt høres mellom krattet,

sus og brus fra sjø og slette,

pulkestøy langs vintervei.

Og når sommersolen gyller

fjell og skoger, hav og strender,

fiskere i gullglans gynger,

gynger stilt på hav og innsjø.

Gyllent glinser svømmefugler

og som sølv de store elver.

Staker glimter, årer glitrer,

Folket under sang det farer

gjennom stiller, stryk og foss.

Samelandets ætt og stamme

utholdt har og tålt så mange

herjingstokter, bannskaps-handler,

frekke falske skattefuter.

Hill deg, seige samestamme!

Hill deg, fredens rot og flamme!

Aldri er der kamper kjempet,

aldri broder-blod har runnet

i den stille sameslekt.

Våre fedre før har seiret

over dem som urett øvet.

La oss også motstå, brødre,

dem som vil oss underkue!

Solens sønners seige avkom!

Aldri skal du overvinnes

om ditt gyldne språk du vokter,

husker dine fedres tale:

Sameland for samene!

Eksterne henvisninger

• Sámi soga lávlla (mp3)