Ruth Rendell

Ruth Rendell i august 2007.

Ruth Barbara Rendell, baronesse Rendell af Babergh, CBE (født som Ruth Barbara Grasemann 17. februar 1930 i South Woodford i Essex,[1] død 2. maj 2015[2] i London) var en britisk forfatter og medlem af Overhuset i Det britiske parlament.

Liv

Rendell blev født som datter af to lærere. Hendes mor, Ebba Kruse, blev født i Sverige, men voksede op i Danmark, mens hendes far, Arthur Grasemann, var engelsk. Rendell voksede op som enebarn i Leyton, en forstad i det østlige London, men tilbragte ofte julen og andre ferier i Skandinavien, og lærte både dansk og svensk. Under krigen blev hendes mor ofte taget for at være tysk, og en følelse af udenforskab prægede Rendells opvækst. Dertil fik hendes mor multipel sclerose og døde, mens datteren var barn.[3]

Rendell begyndte sin skribentkarriere som journalist. I 1964 debuterede hun med kriminalromanen From Doon with Death, hvor hun introducerede karakteren, som senere skulle blive hendes mest kendte detektiv, Chief Inspector Reginald Wexford.

Parallelt med serien om inspektør Wexford skrev Rendell psykologiske krimier, hvor hun udforskede forbryderes afvigende psyke. Efter hendes syn bidrog den engelske middelklasses værdisyn ofte til at fremkalde asocial og irrationel opførsel, i stedet for at modvirke den.[1] Fra 1986 videreudviklede hun sin udforskning af dette områder under pseudonymet Barbara Vine. Flere af hendes bøger er filmatiseret, deriblandt Pedro Almodóvars Carne trémula (Live Flesh).[4]

Som Labour-politiker var Rendell blandt de første til at modarbejde kvindelig omskærelse fra sin plads i Overhuset. I januar 2015 blev hun indlagt med slagtilfælde og døde i maj samme år.[5]

Hun har solgt 60 millioner eksemplarer af sine bøger verden over, som er oversat til 25 sprog. 59 af dem er udkommet på dansk.[6][7]

Hædersbevisninger

Hun blev tildelt life peer som baronesse Rendell af Babergh i 1997.[8][7]

Noter

  1. ^ a b caret-down
  2. ^ Marcus Husby (2. maj 2015). "Ruth Rendell er død". Verdens Gang. Hentet 2. maj 2015.
  3. ^ Dark lady of whodunnits | Ruth Rendell | The Guardian
  4. ^ Live Flesh - Variety
  5. ^ Ruth Rendell fighting for life after suffering stroke - Mirror Online
  6. ^ ritzau (2. maj 2015). "Krimiforfatter Ruth Rendell er død". DR. Hentet 3. maj 2015.
  7. ^ a b Jan Hedegaard (2. maj 2015). "Ruth Rendell er død: Hun gjorde krimien psykologisk". Berlingske. Hentet 3. maj 2015.
  8. ^ "(Supplement) nr. 54851. s. 8909". thegazette.co.uk, London Gazette. 1. august 1997. Hentet 3. maj 2015.

Eksterne henvisninger

ForfatterSpire
Denne britiske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Inkwell icon - Noun Project 2512.svg
(c) Adrian Park, from The Noun Project, CC BY 3.0
Quill and inkwell icon from The Noun Project.
RuthRendell.png
Forfatter/Opretter: Tim Duncan, Licens: CC BY 3.0
Ruth Rendell, writer