Runyangbroen

Runyangbroen
BærerMotorvejen fra Beijing-Shanghai
KrydserFloden Chang Jiang
Karakteristika
Total længde35,66 km
Historie
Teknisk designHængebro og skråstagsbro
Åbningsdato2005

Runyangbroen (forenklet kinesisk: 润扬长江大桥, traditionel kinesisk: 潤揚長江大橋, Pīnyīn: Rùnyáng Chángjiāng Dàqiáo) er to store broer, som krydser floden Chang Jiang (Yangtze) i provinsen Jiangsu i Kina, nedstrøms for Nanjing. Broen går fra Zhenjiang i syd til Yangzhou i nord, og er en del af motorvejen Beijing-Shanghai.

Den sydlige del af broen er en hængebro med et hovedspænd på 1490 meter og dermed en af verdens længste hængebroer. Tårnene rager 215 meter over vandoverfladen. Bredden er 39,2 m med plads til seks kørebaner og en smal gangbane til vedligehold. Sejlingshøjden er ca. 50 m.

Den nordlige bro er en skråstagsbro med et hovedspænd på 406 meter, og 150 m høje tårne. Mellem de to broer er øen Siyezhou. Den totale længde af brokomplekset er 35,66 km.[1]

Broen åbnede for trafik i april 2005.

Referencer

Fodnoter

Kilder

Eksterne henvisninger

32°13′02″N 119°21′36″Ø / 32.21722°N 119.36000°Ø / 32.21722; 119.36000

Medier brugt på denne side

Runyan Bridge 1.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0