Runesten

Runesten i Lund

En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift. I Sverige findes mere end 3000 runesten, i Norge næsten 70 og i Danmark ca. 250[1] (heri medregnet Sydslesvig og Skåneland). Runestenene er ofte gjort som "kumler" (minder) over døde familiemedlemmer.[2]

Læsning af runesten

Det er en længerevarende proces at afkode budskabet på en runesten. Først skal tegnene tydes og naturlige sprækker sorteres fra.[3] Herefter "oversættes" runerne til latinske bogstaver og meningen med budskabet tolkes, inden det gengives på nutidigt sprog.[4] Indtil gennembruddet for historisk kildekritik i slutningen af 1800 - tallet var det almindeligt, at historikere søgte bekræftelse af runestenenes informationer ved at tolke disse ind i kronologi, der var baseret på sagaer og krøniker. I 1911 afviste Lauritz Weibull denne metode, og på basis heraf er flere forskere nået frem til, at kun få (der nævnes fra seks til ni) danske runesten kan knyttes til en historisk begivenhed, som bekræftes af andet samtidigt kildemateriale.[5].[3]

Runesten i Skandinavien

Tunestenen

Runesten blev især rejst mellem år 300 og år 1130. Runesten forekommer i hele det nordiske kulturområde – Sverige, Norge og Danmark, samt i visse områder med nordisk indflydelse. De ældste finder man i Norge, som eksempelvis Tunestenen, Hogganvikstenen og Einangstenen fra 350'erne. De yngre sten forekommer især i Danmark og Sverige. Runer anvendes også langt senere i både Sverige og Norge, men man holdt generelt op med at rejse runesten før år 1100. De absolut fleste runesten findes i området omkring Mälardalen i Sverige.

Ældre runesten (før år 800) er almindeligvis ristet med den ældre futhark, et runealfabet med 24 tegn. De er ofte uden ornamentering. Sammenlignet med vikingetidens runesten, som næsten alle er mindesten efter døde slægtninge, er det ikke altid lige tydeligt, hvad der er formålet med de ældre runesten. De ældre sten er ofte mere litterære (altså med versemål og med et potisk billedsprog) end de senere, og flere af de mere kendte runesten er netop fra denne tid, såsom Eggjastenen, Björketorpstenen og Järsbergstenen.

Omkring år 960 kom et stort opsving i rejsningen af runesten med udgangspunkt i Danmark, hvor Harald Blåtand havde ladet sig døbe og rejste Den Store Jellingsten. Mere end halvdelen af alle runesten i Danmark er således opført i perioden ca. 970-1020.[6]

CitatKong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.Citat
Den Store Jellingsten

Skikken spredte sig videre mod nord og i hvert område rejste man runesten i en generations tid inden man holdt op igen, med en undtagelse: Uppland og Södermanland, hvor man blev ved til et stykke inde i 1100-tallet, hvad der har gjort disse områder særligt rige på runesten.[7] Disse sten holder sig i høj grad til skabelonen: X rejste stenen efter sin slægtning Y, som havde gjort dette og døde sådan. Gud hjælpe hans eller hendes sjæl. Z ristede.[8]

Runesten i Danmark

Runesten i Norge

Der er 50 kendte runesten i Norge[1] inklusive:

  • Dynnastenen, ca. 1000-tallet
  • Fåbergstenen
  • Granavollen runesten, ca. 1000-tallet
  • Grindheimstenen, ca. 1000-tallet
  • Kulistenen
  • Stangelandstenen
  • Oddernesstenen, ca. 1000-tallet
  • Svingerudstenen, mellem 1. og 3. århundrede
  • Vangstenen, ca. 1000-tallet

Runesten i Sverige

Der findes knap 3000 runesten i Sverige,[1] heriblandt

De sidste runesten

I perioden fra omkring år 1020 til ca. 1050 ophørte runestensskikken i Danmark, undtagen på Bornholm, som først blev fuldt kristnet i midten af 1000-tallet.[9] Samfundet havde i løbet af et par århundreder efter kristendommens indtog vænnet sig til den nye struktur der var kommet i samfundet, og runestenene mistede af den grund deres betydning som markører af slægtskontinuitet og magtsymboler på overgangen mellem det hedenske og det kristne samfund.

Runesten uden for Skandinavien

Nordatlanten

De britiske øer
Færøerne
Grønland

Tyskland

Blandt de tyske runesten er specielt de fire Hedeby-sten (også kendt som Haddeby-stenene) interessante ud fra et dansk historisk perspektiv

Øvrige

Italien
  • Pireusløven
Ukraine
Nordamerika

Runesten i Nordamerika, som almindeligvis betragtes som moderne frembringelser og ikke beviser at vikingerne har været der:[10]

Galleri

Danske runesten

Svenske runesten

Se også

Referencer

  1. ^ a b c Olstad, Lisa (16. december 2002). "Ein minnestein for å hedre seg sjølv". forskning.no. Arkiveret fra originalen 29. august 2005. Hentet 20. april 2008.
  2. ^ Jellingmonumenterne på Den Store Danske, https://denstoredanske.lex.dk/Jellingmonumenterne
  3. ^ a b [1] Christensen A.E.: Historiske identifikationsmuligheder, Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 5 (1971) 2
  4. ^ "Nationalmuseet: Hvordan læser man en rune?". Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 11. juni 2018.
  5. ^ Lis Jacobsen og Moltke, Erik: Danmarks runeindskrifter, Scandia VIII, s. 64-79
  6. ^ Imer, Lisbeth M.: Danmarks runesten - En fortælling, s. 187, Nationalmuseet og Forlaget Gyldendal 2016, ISBN 978-87-02-19132-5
  7. ^ Harrison & Svensson (2007), s. 192
  8. ^ Harrison & Svensson (2007), s. 196
  9. ^ Erik Moltke: Runologisk datering, Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 5 (1971) 2
  10. ^ "In December 1997 I moved to Adelsö, the Island there the kings lived in the viking period, near the Island of Birka [...] My capabilities to live on my handicraft became bigger and I extend with guided tours in the ancient area, protected by UNESCO. On a piece of land, near this area, I build up my place of work and exhibition. [...] The year 2000 I got honored to carve a runestone as a memory of Leif Eriksson who did the exploration of North America, thousand year ago. The runestone was carved here at Adelsö. When the work was completed, the stone transferred to Canada and became raised at the northern point of Newfoundland / Vineland." (Kalle Dahlberg, runstonecarver.com Arkiveret 10. marts 2015 hos Wayback Machine) "The three types of contemporary runestone carvings highlighted in the article are those that are "exact copies of existing stones", "explicitly contemporary", and "new, but with Old Norse"." (ireadrunes.blogspot.com Arkiveret 19. april 2015 hos Wayback Machine 2012)

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Jellingsten lille 1.jpg
Forfatter/Opretter: Photographer Roberto Fortuna, commisioned by the Danish National Museum, Licens: CC BY-SA 3.0
Foto af Roberto Fortuna 2012
Høje taastrup.jpg
Forfatter/Opretter: Photographer Roberto Fortuna, commisioned by the Danish National Museum, Licens: CC BY-SA 3.0
Foto af Roberto Fortuna
Stentoftenstenen.jpg
(c) Henrik Sendelbach, CC BY-SA 3.0
Stentoftastenen, today exhibited in Sankt Nicolai church, Sölvesborg.
Gørlev 1.jpg
Forfatter/Opretter: Photographer Roberton Fortuna, commisioned by the Danish National Museum, Licens: CC BY-SA 3.0
Foto af Roberto Fortuna
Rune stone.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Danmarks runeindskrifter 352.JPG
Forfatter/Opretter: Ojan, Licens: CC0
Runestone Danmarks runeindskrifter 352 at Wapnö Castle
Fjenneslev 2.jpg
Forfatter/Opretter: Photographer Roberto Fortuna, commisioned by the Danish National Museum, Licens: CC BY-SA 3.0
Foto af Roberto Fortuna
Jellingsten stor 1.jpg
Forfatter/Opretter: Photographer Roberto Fortuna, commisioned by the Danish National Museum, Licens: CC BY-SA 3.0
Foto af Roberto Fortuna 2012
Sdr vissing 1 600px.jpg
Forfatter/Opretter: Photographer Roberto Fortuna, commisioned by the Danish National Museum, Licens: CC BY-SA 3.0
Foto: Nationalmuseet ved Roberto Fortuna
The Tryggevælde Runic Stone.jpg
Forfatter/Opretter: Kim Bach, Licens: CC BY-SA 3.0
Pictures taken at the National Museet - The National Museum - Copenhagen Denmark during the Wikipedia Loves Nationalmuseet
Tune stone I.JPG
Forfatter/Opretter: User:Skadinaujo, Licens: CC BY-SA 2.5

One side of the Tune runestone, as displayed in the Museum of Cultural History in Oslo, Norway.

According to the object display the stone was raised by Sarpsfossen (a waterfall) around the year 400 CE.
Glavendrup 1.jpg
Forfatter/Opretter: Photographer Roberton Fortuna, commisioned by the Danish National Museum, Licens: CC BY-SA 3.0
Foto af Roberto Fortuna
Altunastenen U 1161 (Raä-nr Altuna 42-1) 0427.jpg
Forfatter/Opretter: Gunnar Creutz, Licens: CC BY-SA 3.0
The Altuna runestone (U 1161 or RAÄ No Altuna 42:1) at Altuna church, Altuna parish, Simtuna hundred, Fjädrundaland, Enköping municipality, Uppsala county, Uppland, Sweden.
Runestone from Snoldelev, East Zealand, Denmark.jpg
Forfatter/Opretter: Bloodofox, Licens: CC BY-SA 3.0

Runestone from Snoldelev, East Zealand, Denmark, now housed at the National Museum of Denmark.

Translation of the runic inscription provided by the National Museum:

Gunvald's stone, son of Roald, thul in Salløv (on the salvmounds).

According to the display:

The inscription is from the 8th century with some older runeforms (distinguished as H, A). Probably thul is a speaker, a reciter (?). The rune stone was found circa 1775 and brought to Copenhagen 1811. Archaeological investigations 1986 revealed an early Viking-Age cemetery, which seems to have had connections with the rune stone. The swastika and the triskele of three drinking horns are of the same date as the inscription, but the big wheel-cross is Bronze Age.

Runestone U 1011 left.jpg
(c) OlofE, CC BY-SA 3.0
U 1011, one of the runestones standing in the University park in Uppsala, left side.
Gørlev 2.jpg
Forfatter/Opretter: Photographer Roberton Fortuna, commisioned by the Danish National Museum, Licens: CC BY-SA 3.0
Foto af Roberto Fortuna
Rökstenen 2.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 2.5