Runø
Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |
Runø (estisk: Ruhnu, svensk: Runö) er en ø og kommune beliggende i Rigabugten i Østersøen, cirka 36 kilometer østnordøst for Domesnæs samt 68 kilometer fra Øsel. Øen tilhører Estland og er administrativt en del af amtet Øsel. Der bor mindre end 100 (31. december 2021:89) indbyggere på den 11,9 km2 store ø. Før 2. verdenskrig var indbyggertallet omkring 400, og bestod næsten udelukkende af svensktalende estlandssvenskere. De første estlandssvenskere bosatte sig på Runø før 1341,[1] og helt frem til 1944, hvor de fleste estlandssvenskere flygtede til Sverige, benyttede man stadig traditionel svensk lov på øen.
Transport til og fra Runø foregår enten via den lokale flyveplads til Pärnu eller Kuressaare, eller via en særlig charterfærge fra Ringsu havn til Munalaid på det estiske fastland.
Runø Fyr, der står på toppen af Haubjerre, det højeste punkt på øen, blev præfabrikeret i Frankrig og afsendt til Runø for videre opførsel i 1877.[1] Runøs trækirke er opført i 1644, og er en af Estlands ældste trækonstruktioner. Kirkens tårn udført i barokstil færdiggjordes i 1755. Stenkirken ved siden af trækirken opførtes i 1912 og benyttes i dag til afholdelse af gudstjenester.
Runø er hjemsted for en sjælden race af får der kaldes for estisk runøfår (estisk: eesti maalammas). Racen består af omkring 33 individer og holdes hovedsageligt for deres uld.[2]
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Runø
- Ruhnu selvstyres hjemmeside Arkiveret 20. juli 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
Kildehenvisninger
Runö i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
- ^ a b "About Ruhnu island..." (engelsk). Muuluka. Hentet 28. marts 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Estonian native sheep" (engelsk). Landbúnaðarháskóli Íslands. Arkiveret fra originalen 4. maj 2017. Hentet 28. marts 2011.
Koordinater: 57°48′N 23°15′Ø / 57.800°N 23.250°Ø
|
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.
Map of Estonia with flag.
Forfatter/Opretter: Naine, Licens: CC BY-SA 3.0
This is a photo of cultural heritage monument of Estonia number
Forfatter/Opretter: Ave Maria Mõistlik, Licens: CC BY-SA 2.5
This is a photo of cultural heritage monument of Estonia number