Rudolf Kirchschläger

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (juli 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Rudolf Kirchschläger
Personlige detaljer
Født	20. marts 1915 Niederkappel, Østrig
Død	30. marts 2000 (85 år) Wien, Østrig
Dødsårsag	Hjerte-kar-sygdom
Gravsted	Wiener Zentralfriedhof
Politisk parti	SPÖ
Ægtefælle	Herma Kirchschläger
Børn	Walter Kirchschläger
Slægtninge	Peter G. Kirchschläger (barnesøn)
Uddannelses­sted	Wien Universitet
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, dommer, jurist, diplomat, politiker
Religion	Romerskkatolske kirke
Udmærkelser	Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden *Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden *Kæde af Isabella den Katolskes Orden (1978) *Storstjerne af Republikken Østrigs Fortjenstærestegn *Storkæde af Henrik Søfarerens Orden *Storkors med kæde af Karl IIIs orden (1979) *Storkors med kæde af Finlands Hvide Roses Orden (1977) *Kæde af Piusordenen *Modtager af Tomáš Garrigue Masaryk Orden, 1. klasse *Æresborger i Wien (1986) *Æresdoktor ved Maria-Curie-Skłodowska-Universitetet (1986)
Underskrift
Links
(tysk) Biografi på parlament.gv.at
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Ridder af Elefantordenen 1979

Rudolf Kirchschläger ( [ˈʀuːdɔlf ˈkɪʁçˌʃlɛːɡɐ] ^?; 20. marts 1915 – 30. marts 2000) var en østrigsk jurist, diplomat, udenrigsminister og forbundspræsident (1974 – 1986).

Kirchschläger gjorde under 2. verdenskrig tjeneste i den tyske hær, men var på intet tidspunkt medlem af nazistpartiet. Ved krigens afslutning havde han grad af kaptajn.

Fra 1947 til 1954 var han dommer, i 1954 indtrådte han som juridisk sagkyndig i det østrigske udenrigsministerium, hvor han bl.a. beskæftigede sig med den Østrigske Statstraktat og neutralitetsloven, der banede vejen for, at 4-magtsbesættelsen af Østrig kunne bringes til ophør i 1955.

I årene 1967 – 1970 var han østrigsk ambassadør i Prag, hvor han bl.a. satte sig op imod sine instruktioner fra udenrigsminister Kurt Waldheim ved at udstede visum til Østrig til et meget stort antal tjekkoslovakiske borgere, der ønskede at flygte for den sovjetiske invasion i 1968.

I 1970 indtrådte han som udenrigsminister i Bruno Kreiskys regering uden at tilslutte sig noget parti.

Ved præsidentvalget i 1974 opstillede han som partiløs (men støttet af Kreiskys parti, SPÖ) og vandt 51,7% af stemmerne. Han opnåede som forbundspræsident en meget stor popularitet og autoritet. Han blev ved valget i 1980 opstillet af både det socialdemokratiske parti, SPÖ, og det konservative ÖVP og fik ikke mindre end 79,9% af stemmerne.

v d r Østrigs forbundspræsidenter Første Republik Karl Seitz Michael Hainisch Wilhelm Miklas Anden Republik Karl Renner Theodor Körner Adolf Schärf Franz Jonas Rudolf Kirchschläger Kurt Waldheim Thomas Klestil Heinz Fischer Alexander Van der Bellen