Rudolf Clausius

Rudolf Clausius
Personlig information
Født	Rudolf Gottlieb 2. januar 1822 Koszalin, Polen
Død	24. august 1888 (66 år) Bonn, Nordrhein-Westfalen, Tyskland
Gravsted	Alter Friedhof
Nationalitet	Tysk
Ægtefæller	Adelheid Rimpau, Sophie Sack
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin (fra 1840), Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg
Elev af	Johann Schweigger
Medlem af	Royal Society of Edinburgh (fra 1888), Royal Society (fra 1868), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi med flere
Beskæftigelse	Universitetslærer, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker
Fagområde	Fysik
Arbejdsgiver	Eidgenössische Technische Hochschule Zürich (fra 1855), Bonns Universitet (fra 1869), Julius Maximilians Universitet Würzburg (fra 1867), Universität Zürich
Arbejdssted	Würzburg, Bonn
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Foreign Member of the Royal Society, Pour le Mérite for videnskab og kunst, Jernkorset (1871), Copleymedaljen (1879), prix Poncelet (1882) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Rudolf Julius Emanuel Clausius (født 2. januar 1822 i Köslin i Pommern, død 24. august 1888 i Bonn) var en tysk fysiker.

Clausius studerede fra 1840 i Berlin, hvor han blev lærer ved Artilleriskolen. 1855 kom han som lærer til Polytechnikum i Zürich, hvor han to år efter tillige blev ordentlig professor ved universitetet. 1867 blev han professor i Würzburg og 1869 i Bonn. Hans videnskabelige virksomhed samlede sig især om den mekaniske varmeteori, hvor han kom til at indtage en førerstilling. Carnots princip i sin ældre form var i 1840'erne almindelig antaget af fysikerne; visse beregninger, især over den sænkning, som vands frysepunkt lider ved tryk, var udførte ved hjælp af dette princip og derpå bekræftede ved forsøg. Men i løbet af 1840'erne viste Mayer, Colding og Joule, at varme kan forvandles til arbejde, hvilket syntes at stride mod Carnots princip. Medens andre fysikere mente at burde afvente nye erfaringer, påviste Clausius 1850 (Poggendorffs Annalen, Ueber die bewegende Kraft der Wärme etc.), hvorledes Carnots lære kunde omformes således, at dens kerne bevaredes, medens den bragtes i harmoni med den nye lære om varmen som en energiform. Også som en af grundlæggerne for den mekaniske gasteori (Poggendorffs Annalen 1857) må Clausius nævnes, og til elektricitetslæren har han givet vigtige Bidrag. Under titlen Die mechanische Wärmetheorie von Rudolf Clausius (1876-91, 3 bind, det sidste udgivet efter hans død) er hans arbejder over varme, elektricitet og gasteori samlede. Desuden har han skrevet: Die Potentialfunktion und das Potential.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Rudolf Clausius

Kilder

• Clausius, Rudolph Julius Emanuel i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)