Rudolf Bultmann

Rudolf Bultmann
Født	20. august 1884 Wiefelstede, Niedersachsen, Tyskland
Død	30. juli 1976 (91 år) Marburg, Hessen, Tyskland
Gravsted	Hovedkirkegården i Marburg
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin, Eberhard Karls Universität Tübingen, Philipps-Universität Marburg
Medlem af	Camera obscura Oldenburgensis, Accademia Nazionale dei Lincei, Akademische Verbindung Igel Tübingen, Heidelbergs Videnskabelige Akademi (fra 1958)
Beskæftigelse	Teolog, universitetsunderviser, filosof
Arbejdsgiver	Philipps-Universität Marburg, Universitetet i Wrocław, Justus-Liebig-Universität Gießen
Arbejdssted	Wrocław, Marburg
Elever	Ernst Fuchs, Ernst Käsemann, Gerhard Ebeling, Hans Conzelmann
Kendte værker	Neues Testament und Mythologie
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland, Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden, Goethe-Plakette des Hessischen Ministeriums für Wissenschaft und Kunst (1954), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Reuchlin-prisen (1957)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Rudolf Karl Bultmann (20. august 1884 – 30. juli 1976) var en tysk protestantisk teolog, professor i Ny Testamente i Marburg 1921-1951, og en af 1900-tallets mest betydningsfulde teologer.

Bultmann studerede teologi i Marburg hos Wilhelm Herrmann, Johannes Weiss og Wilhelm Heitmüller. Han var en repræsentant for den religionshistoriske skole, der interesserede sig stærkt for den bibelske omverden. Han var professor i Breslau (1916–1920), Gießen (1920–1921) og Marburg (1921–1951).

Bultmann hører til de "dialektiske teologer", der siden 1918 havde vendt sig mod liberalteologien. Han bliver desuden betragtet som en førende eksistensteolog - på linje med Søren Kierkegaard. I Marburg blev han bekendt med Martin Heidegger og fandt i dennes eksistensfilosofi muligheden for at tænke Gud som noget "helt anderledes" og dog som havende en relation til mennesket. Det åbnede for ham muligheden for at fortolke NT-forkyndelsen eksistentielt.

Bultmann er særlig kendt for sit afmytologiseringsprogram.

Bultmann gennemførte den formhistoriske metode for alle tekster i evangelierne i sit standardværk Geschichte der synoptischen Tradition ("Den synoptiske traditions historie") (1921), og han knyttede de mange forskellige tekstperikoper til bestemte litterære genrer. På denne måde kunne han erklære en stor del af Jesu forkyndelse for at være menighedsteologi efter påskebegivenhederne i Det Nye Testamente.

I sin Theologie des Neuen Testaments ("Det Nye Testamentes teologi") (1948–1953) placerede han Jesus helt inden for jødedommen og erklærede ham for at høre til forudsætningerne for det kristne "kerygma" (kernebudskab). Han lod altså først den egentlige teologi begynde med urmenigheden og Paulus – i modsætning til Joachim Jeremias. Han fremhævede, at Paulus og forfatteren til Johannesevangeliet ikke havde været interesseret i den jordiske Jesus og dennes udsagn om menneske, Gud og verden – og at kun det formale faktum, "at" Jesus var kommet, var nødvendigt – ikke "hvem" han var, og "hvad" han havde sagt og gjort.

Nu er det imidlertid et problem, at den nytestamentlige forkyndelse er indvævet i et forældet mytologisk sprog. Det Nye Testamente indeholder myter, for eksempel jomfrufødslen, opstandelsen og himmelfarten. Den indeholder et verdensbillede, der deler verden op i tre etager: himmel, jord og helvede. Et sådant verdensbillede kan det moderne, naturvidenskabeligt tænkende menneske ikke godtage, siger Bultmann:

"Ingen, der er gammel nok til at kunne tænke selv, bilder sig ind, at Gud bor i en himmel i lokal betydning. Der findes ikke længere nogen himmel i ordets traditionelle betydning. Det samme gælder helvede i betydningen af en mytisk verden neden under vore fødder. Og er det sådan, så kan vi ikke længere acceptere beretningen om, at Kristus fór ned til helvede eller at han fór til himmels, som bogstavelig sand. Vi kan ikke længere vente menneskesønnens genkomst på himlens skyer, eller håbe, at de troende skal møde ham i luften (1. Thessalonikerbrev, 4, 17)." ^[1]

Der skal derfor ske en afmytologisering. Med udtrykket "afmytologisering" (ty. "Entmythologisierung") mener Bultmann ikke, at myterne skal fjernes fra forkyndelsen. Men de skal fortolkes.^[2] Det gælder om at finde frem til Det Nye Testamentes egentlige anliggende, nemlig et kald til afgørelse over for Gud. Hvis man fortolker budskabet i Det Nye Testamente eksistentielt, så lader teksterne sig "afmytologisere" og forkynde som en opfordring til tro ud fra en radikalt ny selvforståelse.

Bultmann præsenterede sit afmytologiseringsprogram i artiklen Neues Testament und Mythologie ("Det Nye Testamente og mytologien") i 1941. Artiklen blev efter 1945 internationalt kendt. Afmytologiseringsprogrammet udløste en heftig og vedvarende debat.

• Dialektisk teologi – Jesu-liv-forskning
• Eksistensteologi

• Hermann Dembowski (2004): Karl Barth, Rudolf Bultmann, Dietrich Bonhoeffer: Eine Einführung in ihr Lebenswerk und ihre Bedeutung für die gegenwärtige Theologie. CMZ-Verlag und Versandbuchhandlung. ISBN 9783870620646
• Kirkegaard, Karl Aage (2009): Har nutidens kristendom et budskab? Lasertryk. ISBN 978-87-993059-0-2
• Preuss, Robert (1975): Moderne Bibeltolkning og kristen tro. Dansk Bibelinstitut.
• Raupp, Werner (2003): Bultmann, Rudolf (Karl). In: Biographisch-Bibliographisches Kirchenlexikon (BBKL), Vol. 21, Nordhausen: Bautz ISBN 3-88309-110-3), cols. 174–233 (med kompakt introduktion og detaljeret bibliografi).
• Rendtorff, Knud (2001): Eksistens i tiden: Rudolf Bultmann – en teologisk livshistorie. Odense: Odense Universitetsforlag. Om den tyske eksistensteolog Rudolf Bultmann (1884-1976), der var epokegørende som nytestamentlig forsker, men som også blev en af de mest omdiskuterede teologer i nyere tid. Biografi. DK5=99.4. ISBN 87-7838-644-6 – (Omtale Arkiveret 2. september 2006 hos Wayback Machine)