Rostjeneste

Rostjeneste (fra tysk Rossdienst,[1] "hesttjeneste") er den tjeneste til hest i fuld rustning, der var adelens hovedpligt i Danmark til statsforandringen 1660, starten på enevælden.

Ordet rostjeneste fremkommer først sidst i 1500-tallet. Tidligere talte man om adelens pligt til at holde "rustning", og selv om adelsmanden som regel kæmpede til hest, var det egentlige grundlag for hans privilegerede stilling dog, at han personligt og i fuld rustning vovede livet for fædrelandet.

Norge

I Norge blev ikke alene adelen, men også gejstligheden og de mest velhavende odelsbønder[2] flere gange takseret for rostjeneste. LensherrerneAkershus og Bohus var forpligtet til at stille et bestemt antal "gerust heste" også i fredstid, men for øvrigt var de tjenestpligtige aldrig personlig opbudt. Pligten blev nemlig omsat i en afgift i penge, og for disse hvervede man fremmede ryttere.

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Ross, gl. højtysk, althochdeutsch: hros = "Pferd“, hest
  2. ^ Odelsbonde eller adelbonde: selvejende bonde, modsat landbo. Se evt. opslag i Salmonsen og Den Store Danske

Kilder


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.


HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side