Roskilde Ting- og Arresthus

Roskilde Ting- og Arresthus
Roskilde Ting- og Arresthuus.jpg
Tinghuset er bygningen til venstre, arresthuset er bygningen til højre. Yderst til højre skimtes Midt- og Vestsjællands nye politigård
Generelle informationer
StedRoskilde
Indviet1878
Kapacitet25 indsatte
Andet
Webstedhttp://www.roskildearrest.dk/

Roskilde Ting- og Arresthus (opr. Roskilde Thing- og Arresthuus) fra 1878 er et bygningskompleks i Roskilde, der huser et fængsel og retslokaler til grundlovsforhør. Bygningen i nygotisk stil er tegnet af professor Vilhelm Petersen.

Rettens historie

Fra starten fungerede bygningen som ting- og arresthus, samt dommerkontor for Voldborg, Tune og Ramsø herreder, samt Roskilde Stad.

I 1954 blev dommerkontoret flyttet til den bygning i Kornerups Vænge, der frem til 2007 husede politistationen. Ved opdelingen i 1963 af retskredsen til en byretskreds og en herredsretskreds, fik byretten indrettet kontorer i en eksisterende kontorbygning i Støden. Men i 1976 flyttede man til de nuværende lokaler på Helligkorsvej, dog valgtes det at bibeholde brugen af det gamle ting- og arresthus til grundlovsforhør og fængsel.

I dag anvendes den gamle retsbygning som frivilligcenter og den bagerste del er stadig arresthus.

Arresthuset har plads til 25 indsatte og hører dermed til de mellemstore arresthuse i Kriminalforsorgen.

Eksterne henvisninger

JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 55°38′14.2″N 12°4′46.1″Ø / 55.637278°N 12.079472°Ø / 55.637278; 12.079472

Medier brugt på denne side

Roskilde Ting- og Arresthuus.jpg
Forfatter/Opretter: User:EPO, Licens: Attribution
Roskilde Ting- og Arresthus.
Bygning blev opført i 1878 som domstol (venstre del) og fængsel (højre del) for byen Roskilde og dens opland.
I dag anvendes retten til grundlovsforhør og fængslet huser 25 indsatte.
Til højre for bygningen kan den nye politigård for Midt- og Vestsjælland, der blev taget i brug i oktober 2007, skimtes.