Rosfjorden
Rosfjorden | |
---|---|
Udsigt over fjorden mod syd | |
Overblik | |
Land | Norge |
Kommuner | Lyngdal og Farsund |
Kommuner (Fylker) | Agder |
Afløb | Nordsøen |
Oversigtskort | |
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de Rosfjorden |
Rosfjorden er en elleve kilometer lang fjord (fra Hausvik yderst til Rosfjordsanden inderst) i Lyngdal kommune i Agder fylke i Norge. Den ydre del af fjorden danner grænsen mellem kommunerne Lyngdal og Farsund.[1] I den nordlige del af fjorden lå havnen Agnefest en dybvandshavn, hvis historie går tilbage til 1771.[2] Området omkring fjorden var fra 1909 og frem til nedlæggelsen i 1963, en del af den daværende kommune Austad.[3]
Fjorden fryser sjældent til på grund af sit høje saltindhold (den fjord i Norge med højest saltindhold) og er derfor godt egnet til transportformål. Lyngdal havn, som ligger ved Holmsundet i Rosfjorden, er den næst største havn i Vest-Agder.
Rosfjordsanden er en badestrand i Rosfjorden som er godt besøgt om sommeren og der er anlæg for funktionshæmmede.[4] Langs stranden er der en strandpromenade, og der har været campingplads siden 1934. I 1970'erne blev der bygget mange hytter og hotellet, Rosfjord Strandhotel, blev åbnet i 1986.[3][5]
Kilder og henvisninger
- ^ Rosfjorden på Norgeskart.no fra Statens kartverk
- ^ "Historie". Lyngdal Municipality. Arkiveret fra originalen 20. april 2012. Hentet 2009-04-27.
- ^ a b Store norske leksikon. "Rosfjorden" (norsk). Hentet 2016-10-09.
- ^ Rosjordsanden på www.badeplasser.no
- ^ "Historie: Rosfjord Strandhotell" (norsk). Rosfjord Strandhotell. Arkiveret fra originalen 2009-01-04. Hentet 2009-04-27.
Medier brugt på denne side
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Location map of Agder, Norway