Rosenkrans (Sydslesvig)

Den dansk-tyske grænse går midt i gaden
Stenpladen markerer grænselinjen

Rosenkrans (på dansk også Rosenkrands, på tysk Rosenkranz) er en landsby beliggende ved den dansk-tyske grænse. Landsbyen hører under Aventoft Kommune i Nordfrislands kreds i Sydslesvig, en del af husene kom dog ved grænsedragningen i 1920 til Rudbøl (Højer Sogn) i Tønder Kommune. Grænsen markeres ved nogle nedfældede stenplade i vejbanen midt i landsbyen, hvor rillen på stenene angiver grænsedragningen[1]. Nord for landsbyen ligger Rudbøl, mod øst Rudbøl Sø, mod vest Rødenæs.

I den danske periode før 1864 lå Rosenkrans i Aventoft Sogn (Viding Herred) i de nordfrisiske Utlande (senere under Tønder Amt) i Slesvig. Tidligere fandtes der en dansk skole i byen (Rosenkrans danske Skole). I byen tales både tysk og dansk, omgangsproget var op til 1900-tallet sønderjysk[2].

Stednavnet er første gang dokumenteret 1731 som Rosen Crantz. Der er tale om et poetisk navn[3][4].

Noter

  1. ^ Henning Dehn-Nielsen: Sydslesvig på kryds og tværs, 1991/2017
  2. ^ Der er gjort optagelser som denne: Hevver er en Flækk, e Gae er en (Ræk), Rujbøl er en Staj, Rosenkrans er et Raj, Fiskerhues er et Skiehus, Aventovt er et Skallehoi, fra Foreningen Danmarks folkeminder: Danmarks folkeminder, 67. bind, 1957, side 181
  3. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 2. bind, 1948, side 14
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 553

Koordinater: 54°53′42″N 8°45′05″Ø / 54.8949°N 8.7515°Ø / 54.8949; 8.7515

Medier brugt på denne side

Rosenkrans 3.jpg
Forfatter/Opretter: R2D3LA, Licens: CC BY-SA 4.0
Grænseovergangen ved Rosenkrans/Rudbøl
Rosenkrans 1.jpg
Forfatter/Opretter: R2D3LA, Licens: CC BY-SA 4.0
Grænseovergangen ved Rosenkrans/Rudbøl