Rosengården

Rosengården med den røde Tvermosegård i midten.
Den tidligere Tvermosegård.

Rosengården er en gågade i Indre By i København, der går fra Kultorvet i øst til Fiolstræde i vest. Navnet kendes fra 1496, hvor det bruges om et ubebygget område mellem Krystalgade og Nørrevold.[1] En mulig forklaring på navnet kan være, at der har vokset roser her. En anden mulighed er, at adelsmanden Jens Rosengaard havde sin gård her.[2]

Bygninger og beboere

Nr. 5, 6, 7 og 13 er fredede. Nr. 5 og 7 blev opført i 1844-1845 for sadelmagermester J.C. Culmsee.[3] Nr. 6 blev opført i 1810-1811 for tømrermester Henrik Thyberg.[4] Nr. 13 blev opført i 1850 for brændevinsbrænder N.P. Cadovius. Han havde i forvejen fået opført nabohuset i nr. 11 i 1840-1841.[5]

Nr. 3 er lidt speciel. Den femetages bolig- og erhvervsejendom blev opført i 2004 efter tegninger af Cubus Arkitektfirma I/S, men den er udført med en muret gulfiltset facade, der stort set svarer til de 150-200 år ældre nabobygninger.[6]

Nr. 12-14 er den fireetages ejendom Tvermosegård, der blev opført i 1905 efter tegninger af Ole Boye og Thorvald Jørgensen i 1905. Den erstattede en ældre ejendom af samme navn, hvor der havde været gæstgivergård. Desuden holdt en fragtmand Frølund til her, hvilket forfatteren Arthur Abrahams har beskrevet i sine barndomserindringer.[7] Den nye bygning kom til gengæld til at huse Københavns Tjenestepigeskole, som Marie Christensen oprettede her i 1906. Skolen blev omdannet til en selvejende institution og flyttet til Fensmarkgade 65-67 i 1926.[8]

Illustratoren og bladtegneren P.C. Klæstrup boede i nr. 9 i 1866 og fra 1878 til 1882. I 1958 blev der opsat en mindeplade på bygningen med et portrætrelief af ham og et relief med hans karikaturtegning af Søren Kierkegaard.[9]

Noter

  1. ^ "Rosengården". indenforvoldene.dk. Hentet 4. marts 2019. 
  2. ^ "Rosengården". hovedstadshistorie.dk. Hentet 4. marts 2019. 
  3. ^ "Rosengården 5-7". indenforvoldene.dk. Hentet 19. marts 2019. 
  4. ^ "Rosengården 6". indenforvoldene.dk. Hentet 19. marts 2019. 
  5. ^ "Rosengården 11-13". indenforvoldene.dk. Hentet 19. marts 2019. 
  6. ^ Rosengården 3, Indenforvoldene.dk. Besøgt 27. marts 2019.
  7. ^ Rosengården 12-12a-14-14a, Indenforvoldene.dk. Besøgt 27. marts 2019.
  8. ^ "Husassistenternes Fagskole". FOA. Hentet 4. marts 2019. 
  9. ^ "Rosengården 9". indenforvoldene.dk. Hentet 19. marts 2019. 

Eksterne henvisninger

Koordinater: 55°40′56″N 12°34′22″Ø / 55.682276°N 12.572889°Ø / 55.682276; 12.572889

Medier brugt på denne side

Tvermoes Gård.jpg
The street Rosengården with the guesthouse Tvermoes Gård to the left in Copenhagen, Denmark
Rosengården 02.JPG
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The street Rosengården in Indre By in Copenhagen.