Rosa Parks
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Rosa Parks | |
|---|---|
 Rosa Parks i 1955, med Martin Luther King, Jr. i baggrunden. | |
| Personlig information | |
| Pseudonym | "the first lady of civil rights" and "the mother of the freedom movement" |
| Født | Rosa Louise McCauley  4. februar 1913 Tuskegee, Alabama, USA |
| Død | 24. oktober 2005 (92 år)[1] Detroit, Michigan, USA |
| Gravsted | Woodlawn Cemetery[1] |
| Nationalitet |  USA |
| Bopæl | Montgomery, Alabama |
| Religion | Kristen |
| Ægtefælle | Raymond Parks |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Alabama State University |
| Medlem af | Alpha Kappa Alpha |
| Profession | Syerske og aktivist for borgerlige rettigheder |
| Fagområde | Borgerrettighedsbevægelsen, borgerlige rettigheder, aktivisme, Borgerlige rettigheder, segregation |
| Kendt for | Montgomery Busboykot |
| Berømt for | At nægte at afgive sin plads i bussen til en hvid (1. december 1955) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Women's Caucus for Art Lifetime Achievement Award (1981), Presidential Medal of Freedom (1996), Kvindernes æresgalleri i USA (1993), Spingarn Medal (1979), Candace pris (1984) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rosa Louise McCauley Parks (født 4. februar 1913 i Tuskegee, Alabama, USA, død 24. oktober 2005 i Detroit, Michigan) var en sort borgerrettighedsaktivist, som den amerikanske kongres kaldte "the first lady of civil rights" og “the mother of the freedom movement".[2]
1. december 1955 i Montgomery, Alabama nægtede Rosa Parks at følge buschaufføren, James F. Blakes, ordre om at vige sit sæde for at give plads til en hvid passager. Parks havde taget plads i den sektion i bussen, der var for ikke-hvide passagerer, mens sektionen for hvide, forrest i bussen, var fyldt op. Da hun nægtede at følge chaufførens ordre, tilkaldte han politiet, som anholdt Rosa Parks.
Arrestationen udløste en 381 dage lang boykot-aktion af Montgomerys bussystem, som kun blev reddet fra en konkurs af myndighederne, som blødte op i reglerne for raceadskillelse.
Siden er Rosa Parks blevet et symbol på de sortes kamp for borgerrettigheder og blev ved sin død som 92-årig mindet i store dele af USA.
Referencer
- ^ a b Rosa Parks på Find a Grave (engelsk)
- ^ USA's kongres
Eksterne henvisninger
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
- Rosa Parks på Internet Movie Database (engelsk)
- Rosa Parks på The Movie Database (engelsk)
- Rosa Parks på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
 | Spire Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
Medier brugt på denne side
Photograph of Rosa Parks with Dr. Martin Luther King jr. (ca. 1955)
Mrs. Rosa Parks altered the negro progress in Montgomery, Alabama, 1955, by the bus boycott she began. National Archives record ID: 306-PSD-65-1882 (Box 93).
Source: Ebony MagazineSignature of Rosa Parks.